Isaiæ 32
1 Ecce in iustitia regnabit rex, et principes in iudicio præerunt.
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
2 Et erit vir sicut qui absconditur a vento, et celat se a tempestate, sicut rivi aquarum in siti, et umbra petræ prominentis in terra deserta.
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
3 Non caligabunt oculi videntium, et aures audientium diligenter auscultabunt.
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
4 Et cor stultorum intelliget scientiam, et lingua balborum velociter loquetur et plane.
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
5 Non vocabitur ultra is, qui insipiens est, princeps: neque fraudulentus appellabitur maior:
Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
6 stultus enim fatua loquetur, et cor eius faciet iniquitatem, ut perficiat simulationem, et loquatur ad Dominum fraudulenter, et vacuam faciat animam esurientis, et potum sitienti auferat.
Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
7 Fraudulenti vasa pessima sunt: ipse enim cogitationes concinnavit ad perdendos mites in sermone mendaci, cum loqueretur pauper iudicium.
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
8 Princeps vero ea, quæ digna sunt principe, cogitabit, et ipse super duces stabit.
Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
9 Mulieres opulentæ surgite, et audite vocem meam: filiæ confidentes percipite auribus eloquium meum.
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
10 Post dies enim, et annum vos conturbabimini confidentes: consummata est enim vindemia, collectio ultra non veniet.
Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
11 Obstupescite opulentæ, conturbamini confidentes: exuite vos, et confundimini, accingite lumbos vestros.
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
12 Super ubera plangite, super regione desiderabili, super vinea fertili.
slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
13 Super humum populi mei spinæ et vepres ascendent: quanto magis super omnes domos gaudii civitatis exultantis?
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
14 Domus enim dimissa est, multitudo urbis relicta est, tenebræ et palpatio factæ sunt super speluncas usque in æternum. Gaudium onagrorum pascua gregum,
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
15 donec effundatur super nos spiritus de excelso: et erit desertum in charmel, et charmel in saltum reputabitur.
til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
16 Et habitabit in solitudine iudicium, et iustitia in charmel sedebit.
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
17 Et erit opus iustitiæ pax, et cultus iustitiæ silentium, et securitas usque in sempiternum.
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
18 Et sedebit populus meus in pulchritudine pacis, et in tabernaculis fiduciæ, et in requie opulenta.
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
19 Grando autem in descensione saltus, et humilitate humiliabitur civitas.
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
20 Beati, qui seminatis super omnes aquas, immittentes pedem bovis et asini.
Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
