Romanos 3

1 Quid ergo amplius Iudæo est? Aut quæ utilitas circumcisionis?

Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?

2 Multum per omnem modum. Primum quidem quia credita sunt illis eloquia Dei.

Meget i alle Maader; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.

3 Quid enim si quidam illorum non crediderunt? Numquid incredulitas illorum fidem Dei evacuabit? Absit.

Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?

4 Est autem Deus verax: omnis autem homo mendax, sicut scriptum est: Ut iustificeris in sermonibus tuis: et vincas cum iudicaris.

Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: „For at du maa kendes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du gaar i Rette.”

5 Si autem iniquitas nostra iustitiam Dei commendat, quid dicemus? Numquid iniquus est Deus, qui infert iram?

Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis.)

6 (Secundum hominem dico.) Absit. Alioquin quomodo iudicabit Deus hunc mundum?

Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?

7 Si enim veritas Dei in meo mendacio abundavit in gloriam ipsius: quid adhuc et ego tamquam peccator iudicor?

Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?

8 Et non (sicut blasphemamur, et sicut aiunt quidam nos dicere) faciamus mala ut veniant bona: quorum damnatio iusta est.

Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvadsker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Saadannes Dom er velforskyldt.

9 Quid ergo? Præcellimus eos? Nequaquam. Causati enim sumus Iudæos, et Græcos omnes sub peccato esse,

Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget baade Jøder og Grækere for alle at være under Synd,

10 sicut scriptum est: Quia non est iustus quisquam:

som der er skrevet: „Der er ingen retfærdig, end ikke een;

11 non est intelligens, non est requirens Deum.

der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;

12 Omnes declinaverunt, simul inutiles facti sunt, non est qui faciat bonum, non est usque ad unum.

alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.”

13 Sepulchrum patens est guttur eorum, linguis suis dolose agebant: Venenum aspidum sub labiis eorum:

„En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;” „der er Slangegift under deres Læber;”

14 Quorum os maledictione, et amaritudine plenum est:

„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;”

15 Veloces pedes eorum ad effundendum sanguinem:

„rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;

16 Contritio, et infelicitas in viis eorum:

der er Ødelæggelse og Elendighed paa deres Veje,

17 et viam pacis non cognoverunt:

og Freds Vej have de ikke kendt.”

18 Non est timor Dei ante oculos eorum.

„Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.”

19 Scimus autem quoniam quæcumque lex loquitur, iis, qui in lege sunt, loquitur: ut omne os obstruatur, et subditus fiat omnis mundus Deo:

Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,

20 quia ex operibus legis non iustificabitur omnis caro coram illo. Per legem enim cognitio peccati.

efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.

21 Nunc autem sine lege iustitia Dei manifestata est: testificata a lege et Prophetis.

Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne,

22 Iustitia autem Dei per fidem Iesu Christi in omnes, et super omnes, qui credunt in eum: non enim est distinctio:

nemlig Guds Retfærdighed ved Tro paa Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.

23 Omnes enim peccaverunt, et egent gloria Dei.

Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,

24 Iustificati gratis per gratiam ipsius, per redemptionem, quæ est in Christo Iesu,

og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,

25 quem proposuit Deus propitiationem per fidem in sanguine ipsius, ad ostensionem iustitiæ suæ propter remissionem præcedentium delictorum

hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde baaret over med de forhen begaaede Synder,

26 in sustentatione Dei, ad ostensionem iustitiæ eius in hoc tempore: ut sit ipse iustus, et iustificans eum, qui est ex fide Iesu Christi.

for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro paa Jesus.

27 Ubi est ergo gloriatio tua? Exclusa est. Per quam legem? Factorum? Non: sed per legem fidei.

Hvor er saa vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.

28 Arbitramur enim iustificari hominem per fidem sine operibus legis.

Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.

29 An Iudæorum Deus tantum? Nonne et Gentium? Immo et Gentium.

Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke ogsaa Hedningers? Jo, ogsaa Hedningers;

30 Quoniam quidem unus est Deus, qui iustificat circumcisionem ex fide, et præputium per fidem.

saa sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskaarne af Tro og uomskaarne ved Troen.

31 Legem ergo destruimus per fidem? Absit: sed legem statuimus.

Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.