Romanos 2
1 Propter quod inexcusabilis es o homo omnis, qui iudicas. In quo enim iudicas alterum, teipsum condemnas: eadem enim agis quæ iudicas.
Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
2 Scimus enim quoniam iudicium Dei est secundum veritatem in eos, qui talia agunt.
Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
3 Existimas autem hoc o homo, qui iudicas eos, qui talia agunt, et facis ea, quia tu effugies iudicium Dei?
Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
4 An divitias bonitatis eius, et patientiæ, et longanimitatis contemnis? Ignoras quoniam benignitas Dei ad pœnitentiam te adducit?
Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
5 Secundum autem duritiam tuam, et impœnitens cor, thesaurizas tibi iram in die iræ, et revelationis iusti iudicii Dei,
Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
6 qui reddet unicuique secundum opera eius:
han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
7 iis quidem, qui secundum patientiam boni operis, gloriam, et honorem, et incorruptionem quærunt, vitam æternam: (aiōnios g166)
dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
8 iis autem, qui sunt ex contentione, et qui non acquiescunt veritati, credunt autem iniquitati, ira, et indignatio.
men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
9 Tribulatio, et angustia in omnem animam hominis operantis malum, Iudæi primum, et Græci:
Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
10 gloria autem, et honor, et pax omni operanti bonum, Iudæo primum, et Græco:
men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
11 non enim est acceptio personarum apud Deum.
Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
12 Quicumque enim sine lege peccaverunt, sine lege peribunt: et quicumque in lege peccaverunt, per legem iudicabuntur.
Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
13 Non enim auditores legis iusti sunt apud Deum, sed factores legis iustificabuntur.
thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
14 Cum autem Gentes, quæ legem non habent, naturaliter ea, quæ legis sunt, faciunt, eiusmodi legem non habentes, ipsi sibi sunt lex:
thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
15 qui ostendunt opus legis scriptum in cordibus suis, testimonium reddente illis conscientia ipsorum, et inter se invicem cogitationibus accusantibus, aut etiam defendentibus,
de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
16 in die, cum iudicabit Deus occulta hominum, secundum Evangelium meum per Iesum Christum.
paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
17 Si autem tu Iudæus cognominaris, et requiescis in lege, et gloriaris in Deo,
Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
18 et nosti voluntatem eius, et probas utiliora, instructus per legem,
og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
19 confidis teipsum esse ducem cæcorum, lumen eorum, qui in tenebris sunt,
og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
20 eruditorem insipientium, magistrum infantium, habentem formam scientiæ, et veritatis in lege.
uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
21 Qui ergo alium doces, teipsum non doces: qui prædicas non furandum, furaris:
du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
22 qui dicis non mœchandum, mœcharis: qui abominaris idola, sacrilegium facis:
Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
23 qui in lege gloriaris, per prævaricationem legis Deum inhonoras.
Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
24 (Nomen enim Dei per vos blasphematur inter Gentes, sicut scriptum est.)
Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.
25 Circumcisio quidem prodest, si legem observes: si autem prævaricator legis sis, circumcisio tua præputium facta est.
Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
26 Si igitur præputium iustitias legis custodiat: nonne præputium illius in circumcisionem reputabitur?
Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
27 Et iudicabit id, quod ex natura est præputium, legem consummans, te, qui per litteram, et circumcisionem prævaricator legis es?
Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
28 Non enim qui in manifesto, Iudæus est: neque quæ in manifesto, in carne, est circumcisio:
Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
29 sed qui in abscondito, Iudæus est: et circumcisio cordis in spiritu, non littera: cuius laus non ex hominibus, sed ex Deo est.
men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.
