Psalmorum 92

1 Psalmus Cantici, In die Sabbati. Bonum est confiteri Domino: et psallere nomini tuo Altissime.

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

2 Ad annunciandum mane misericordiam tuam: et veritatem tuam per noctem.

Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 In decachordo, psalterio: cum cantico, in cithara.

at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

4 Quia delectasti me Domine in factura tua: et in operibus manuum tuarum exultabo.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

5 Quam magnificata sunt opera tua Domine! nimis profundæ factæ sunt cogitationes tuæ:

Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

6 Vir insipiens non cognoscet: et stultus non intelliget hæc.

Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

7 Cum exorti fuerint peccatores sicut fœnum: et apparuerint omnes, qui operantur iniquitatem: Ut intereant in sæculum sæculi:

En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

8 tu autem Altissimus in æternum Domine.

Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

9 Quoniam ecce inimici tui Domine, quoniam ecce inimici tui peribunt: et dispergentur omnes, qui operantur iniquitatem.

Men du, Herre, er høj evindelig.

10 Et exaltabitur sicut unicornis cornu meum: et senectus mea in misericordia uberi.

Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

11 Et despexit oculus meus inimicos meos: et in insurgentibus in me malignantibus audiet auris mea.

Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

12 Iustus ut palma florebit: sicut cedrus Libani multiplicabitur.

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

13 Plantati in domo Domini, in atriis domus Dei nostri florebunt.

Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

14 Adhuc multiplicabuntur in senecta uberi: et bene patientes erunt,

De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

15 ut annuncient: Quoniam rectus Dominus Deus noster: et non est iniquitas in eo.

De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.