Psalmorum 90
1 Oratio Moysi hominis Dei. Domine, refugium factus es nobis: a generatione in generationem.
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Priusquam montes fierent, aut formaretur terra, et orbis: a sæculo et usque in sæculum tu es Deus.
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 Ne avertas hominem in humilitatem: et dixisti: Convertimini filii hominum.
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 Quoniam mille anni ante oculos tuos, tamquam dies hesterna, quæ præteriit, Et custodia in nocte,
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 quæ pro nihilo habentur, eorum anni erunt.
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 Mane sicut herba transeat, mane floreat, et transeat: vespere decidat, induret, et arescat.
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 Quia defecimus in ira tua, et in furore tuo turbati sumus.
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo: sæculum nostrum in illuminatione vultus tui.
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 Quoniam omnes dies nostri defecerunt: et in ira tua defecimus. Anni nostri sicut aranea meditabuntur:
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 dies annorum nostrorum in ipsis, septuaginta anni. Si autem in potentatibus octoginta anni: et amplius eorum, labor et dolor. Quoniam supervenit mansuetudo: et corripiemur.
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Quis novit potestatem iræ tuæ: et præ timore tuo iram tuam
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 dinumerare? Dexteram tuam sic notam fac: et eruditos corde in sapientia.
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 Convertere Domine usquequo? et deprecabilis esto super servos tuos.
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 Repleti sumus mane misericordia tua: et exultavimus, et delectati sumus omnibus diebus nostris.
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 Lætati sumus pro diebus, quibus nos humiliasti: annis, quibus vidimus mala.
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 Respice in servos tuos, et in opera tua: et dirige filios eorum.
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 Et sit splendor Domini Dei nostri super nos, et opera manuum nostrarum dirige super nos: et opus manuum nostrarum dirige.
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
