Psalmorum 89
1 Intellectus Ethan Ezrahitæ. Misericordias Domini in æternum cantabo. In generationem et generationem annunciabo veritatem tuam in ore meo.
En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Quoniam dixisti: In æternum misericordia ædificabitur in cælis: præparabitur veritas tua in eis.
Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Disposui testamentum electis meis, iuravi David servo meo:
Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 usque in æternum præparabo semen tuum. Et ædificabo in generationem, et generationem sedem tuam.
»Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)
5 Confitebuntur cæli mirabilia tua Domine: etenim veritatem tuam in Ecclesia sanctorum.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Quoniam quis in nubibus æquabitur Domino: similis erit Deo in filiis Dei?
Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Deus, qui glorificatur in consilio sanctorum: magnus et terribilis super omnes qui in circuitu eius sunt.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Domine Deus virtutum quis similis tibi? potens es Domine, et veritas tua in circuitu tuo.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.
9 Tu dominaris potestati maris: motum autem fluctuum eius tu mitigas.
Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Tu humiliasti sicut vulneratum, superbum: in brachio virtutis tuæ dispersisti inimicos tuos.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Tui sunt cæli, et tua est terra, orbem terræ et plenitudinem eius tu fundasti:
Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.
12 Aquilonem, et mare tu creasti. Thabor et Hermon in nomine tuo exultabunt:
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 tuum brachium cum potentia. Firmetur manus tua, et exaltetur dextera tua:
Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.
14 iustitia et iudicium præparatio sedis tuæ. Misericordia et veritas præcedent faciem tuam.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.
15 Beatus populus, qui scit iubilationem. Domine, in lumine vultus tui ambulabunt,
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!
16 et in nomine tuo exultabunt tota die: et in iustitia tua exaltabuntur.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Quoniam gloria virtutis eorum tu es: et in beneplacito tuo exaltabitur cornu nostrum.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Quia Domini est assumptio nostra: et sancti Israel regis nostri.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Tunc locutus es in visione sanctis tuis, et dixisti: Posui adiutorium in potente: et exaltavi electum de plebe mea.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Inveni David servum meum: oleo sancto meo unxi eum.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Manus enim mea auxiliabitur ei: et brachium meum confortabit eum.
thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Nihil proficiet inimicus in eo, et filius iniquitatis non apponet nocere ei.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Et concidam a facie ipsius inimicos eius: et odientes eum in fugam convertam.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
24 Et veritas mea, et misericordia mea cum ipso: et in nomine meo exaltabitur cornu eius.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Et ponam in mari manum eius: et in fluminibus dexteram eius.
jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;
26 Ipse invocabit me: Pater meus es tu: Deus meus, et susceptor salutis meæ:
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Et ego primogenitum ponam illum, excelsum præ regibus terræ.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 In æternum servabo illi misericordiam meam: et testamentum meum fidele ipsi.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Et ponam in sæculum sæculi semen eius: et thronum eius sicut dies cæli.
jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.
30 Si autem dereliquerint filii eius legem meam: et in iudiciis meis non ambulaverint:
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 Si iustitias meas profanaverint: et mandata mea non custodierint:
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 Visitabo in virga iniquitates eorum: et in verberibus peccata eorum.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;
33 Misericordiam autem meam non dispergam ab eo: neque nocebo in veritate mea:
men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Neque profanabo testamentum meum: et quæ procedunt de labiis meis non faciam irrita.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Semel iuravi in sancto meo, si David mentiar:
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:
36 semen eius in æternum manebit. Et thronus eius sicut Sol in conspectu meo,
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 et sicut Luna perfecta in æternum: et testis in cælo fidelis.
staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)
38 Tu vero repulisti et despexisti: distulisti Christum tuum.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Evertisti testamentum servi tui: profanasti in terra Sanctuarium eius.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;
40 Destruxisti omnes sepes eius: posuisti firmamentum eius formidinem.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Diripuerunt eum omnes transeuntes viam: factus est opprobrium vicinis suis.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Exaltasti dexteram deprimentium eum: lætificasti omnes inimicos eius.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Avertisti adiutorium gladii eius: et non es auxiliatus ei in bello.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Destruxisti eum ab emundatione: et sedem eius in terram collisisti.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Minorasti dies temporis eius: perfudisti eum confusione.
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Usquequo Domine avertis in finem: exardescet sicut ignis ira tua?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Memorare quæ mea substantia: numquid enim vane constituisti omnes filios hominum?
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)
49 Ubi sunt misericordiæ tuæ antiquæ Domine, sicut iurasti David in veritate tua?
Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Memor esto Domine opprobrii servorum tuorum (quod continui in sinu meo) multarum gentium.
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Quod exprobraverunt inimici tui Domine, quod exprobraverunt commutationem Christi tui.
hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.
52 Benedictus Dominus in æternum: fiat, fiat.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
