Psalmorum 83
1 Canticum Psalmi Asaph. Deus, quis similis erit tibi? ne taceas, neque compescaris Deus:
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Quoniam ecce inimici tui sonuerunt: et qui oderunt te, extulerunt caput.
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Super populum tuum malignaverunt consilium: et cogitaverunt adversus sanctos tuos.
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 Dixerunt: Venite, et disperdamus eos de gente: et non memoretur nomen Israel ultra.
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 Quoniam cogitaverunt unanimiter: simul adversum te testamentum disposuerunt,
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 tabernacula Idumæorum et Ismahelitæ: Moab, et Agareni,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Gebal, et Ammon, et Amalec: alienigenæ cum habitantibus Tyrum.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 Etenim Assur venit cum illis: facti sunt in adiutorium filiis Lot.
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Fac illis sicut Madian et Sisaræ: sicut Iabin in torrente Cisson.
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 Disperierunt in Endor: facti sunt ut stercus terræ.
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 Pone principes eorum sicut Oreb, et Zeb, et Zebee, et Salmana: Omnes principes eorum:
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 qui dixerunt: Hereditate possideamus Sanctuarium Dei.
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 Deus meus pone illos ut rotam: et sicut stipulam ante faciem venti.
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Sicut ignis, qui comburit silvam: et sicut flamma comburens montes:
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 Ita persequeris illos in tempestate tua: et in ira tua turbabis eos.
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Imple facies eorum ignominia: et quærent nomen tuum, Domine.
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Erubescant, et conturbentur in sæculum sæculi: et confundantur, et pereant.
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 Et cognoscant quia nomen tibi Dominus: tu solus Altissimus in omni terra.
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
