Psalmorum 81

1 In finem, Pro torcularibus, Psalmus ipsi Asaph. Exultate Deo adiutori nostro: iubilate Deo Iacob.

Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

2 Sumite psalmum, et date tympanum: psalterium iucundum cum cithara.

Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

3 Buccinate in Neomenia tuba, in insigni die solemnitatis vestræ:

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

4 Quia præceptum in Israel est: et iudicium Deo Iacob.

stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

5 Testimonium in Ioseph posuit illud, cum exiret de Terra Ægypti: linguam, quam non noverat, audivit.

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

6 Divertit ab oneribus dorsum eius: manus eius in cophino servierunt.

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

7 In tribulatione invocasti me, et liberavi te: exaudivi te in abscondito tempestatis: probavi te apud aquam contradictionis.

»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

8 Audi populus meus, et contestabor te: Israel si audieris me,

I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

9 non erit in te deus recens, neque adorabis deum alienum.

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

10 Ego enim sum Dominus Deus tuus, qui eduxi te de terra Ægypti: dilata os tuum, et implebo illud.

En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

11 Et non audivit populus meus vocem meam: et Israel non intendit mihi.

Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

12 Et dimisi eos secundum desideria cordis eorum, ibunt in adinventionibus suis.

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

13 Si populus meus audisset me: Israel si in viis meis ambulasset:

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

14 Pro nihilo forsitan inimicos eorum humiliassem: et super tribulantes eos misissem manum meam.

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

15 Inimici Domini mentiti sunt ei: et erit tempus eorum in sæcula.

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

16 Et cibavit eos ex adipe frumenti: et de petra, melle saturavit eos.

Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«