Psalmorum 80

1 In finem, Pro iis, qui commutabuntur, testimonium Asaph, Psalmus. Qui regis Israel, intende: qui deducis velut ovem Ioseph. Qui sedes super cherubim, manifestare

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

2 coram Ephraim, Beniamin, et Manasse. Excita potentiam tuam, et veni, ut salvos facias nos.

Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

3 Deus converte nos: et ostende faciem tuam, et salvi erimus.

Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

4 Domine Deus virtutum, quousque irasceris super orationem servi tui?

Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

5 Cibabis nos pane lacrymarum: et potum dabis nobis in lacrymis in mensura?

Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

6 Posuisti nos in contradictionem vicinis nostris: et inimici nostri subsannaverunt nos.

Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

7 Deus virtutum converte nos: et ostende faciem tuam: et salvi erimus.

Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

8 Vineam de Ægypto transtulisti: eiecisti Gentes, et plantasti eam.

Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

9 Dux itineris fuisti in conspectu eius: plantasti radices eius, et implevit terram.

Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

10 Operuit montes umbra eius: et arbusta eius cedros Dei.

Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

11 Extendit palmites suos usque ad mare: et usque ad flumen propagines eius.

Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

12 Ut quid destruxisti maceriam eius: et vindemiant eam omnes, qui prætergrediuntur viam?

Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

13 Exterminavit eam aper de silva: et singularis ferus depastus est eam.

Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

14 Deus virtutum convertere: respice de cælo, et vide, et visita vineam istam.

Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

15 Et perfice eam, quam plantavit dextera tua: et super filium hominis, quem confirmasti tibi.

Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

16 Incensa igni, et suffossa ab increpatione vultus tui peribunt.

og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

17 Fiat manus tua super virum dexteræ tuæ: et super filium hominis, quem confirmasti tibi.

Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

18 Et non discedimus a te, vivificabis nos: et nomen tuum invocabimus.

Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

19 Domine Deus virtutum converte nos: et ostende faciem tuam, et salvi erimus.

Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.