Psalmorum 68
1 In finem, Psalmus Cantici ipsi David. Exurgat Deus, et dissipentur inimici eius, et fugiant qui oderunt eum, a facie eius.
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 Sicut deficit fumus, deficiant: sicut fluit cera a facie ignis, sic pereant peccatores a facie Dei.
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 Et iusti epulentur, et exultent in conspectu Dei: et delectentur in lætitia.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Cantate Deo, psalmum dicite nomini eius: iter facite ei, qui ascendit super occasum: Dominus nomen illi. Exultate in conspectu eius, turbabuntur a facie eius,
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 patris orphanorum, et iudicis viduarum. Deus in loco sancto suo:
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 Deus qui inhabitare facit unius moris in domo: Qui educit vinctos in fortitudine, similiter eos, qui exasperant, qui habitant in sepulchris.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 Deus cum egredereris in conspectu populi tui, cum pertransires in deserto,
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 terra mota est, etenim cæli distillaverunt a facie Dei Sinai, a facie Dei Israel.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 Pluviam voluntariam segregabis Deus hereditati tuæ: et infirmata est, tu vero perfecisti eam.
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 Animalia tua habitabunt in ea: parasti in dulcedine tua pauperi, Deus.
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Dominus dabit verbum evangelizantibus, virtute multa.
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 Rex virtutum dilecti dilecti: et speciei domus dividere spolia.
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Si dormiatis inter medios cleros, pennæ columbæ deargentatæ, et posteriora dorsi eius in pallore auri.
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 Dum discernit cælestis reges super eam, nive dealbabuntur in Selmon:
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 mons Dei, mons pinguis. Mons coagulatus, mons pinguis:
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 ut quid suspicamini montes coagulatos? Mons, in quo beneplacitum est Deo habitare in eo: etenim Dominus habitabit in finem.
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 Currus Dei decem millibus multiplex, millia lætantium: Dominus in eis in Sina in sancto.
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 Ascendisti in altum, cepisti captivitatem: accepisti dona in hominibus: Etenim non credentes, inhabitare Dominum Deum.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Benedictus Dominus die quotidie: prosperum iter faciet nobis Deus salutarium nostrorum.
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 Deus noster, Deus salvos faciendi: et Domini, Domini exitus mortis.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Verumtamen Deus confringet capita inimicorum suorum: verticem capilli perambulantium in delictis suis.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 Dixit Dominus: Ex Basan convertam, convertam in profundum maris:
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 Ut intingatur pes tuus in sanguine: lingua canum tuorum ex inimicis, ab ipso.
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 Viderunt ingressus tuos Deus, ingressus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 Prævenerunt principes coniuncti psallentibus, in medio iuvencularum tympanistriarum.
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 In ecclesiis, benedicite Deo Domino, de fontibus Israel.
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 Ibi Beniamin adolescentulus, in mentis excessu. Principes Iuda, duces eorum: principes Zabulon, principes Nephthali.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Manda Deus virtuti tuæ: confirma hoc Deus, quod operatus es in nobis.
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 A templo tuo in Ierusalem, tibi offerent reges munera.
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Increpa feras arundinis, congregatio taurorum in vaccis populorum: ut excludant eos, qui probati sunt argento. Dissipa gentes, quæ bella volunt:
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 venient legati ex Ægypto: Æthiopia præveniet manus eius Deo.
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 Regna terræ, cantate Deo: psallite Domino: psallite Deo.
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 qui ascendit super cælum cæli, ad Orientem. Ecce dabit voci suæ vocem virtutis,
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 date gloriam Deo super Israel, magnificentia eius, et virtus eius in nubibus.
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 Mirabilis Deus in sanctis suis, Deus Israel ipse dabit virtutem, et fortitudinem plebi suæ, benedictus Deus.
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
