Psalmorum 66
1 In finem, Canticum Psalmi Resurrectionis. Iubilate Deo omnis terra,
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 psalmum dicite nomini eius: date gloriam laudi eius.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Dicite Deo quam terribilia sunt opera tua Domine! in multitudine virtutis tuæ mentientur tibi inimici tui.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 Omnis terra adoret te, et psallat tibi: psalmum dicat nomini tuo.
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Venite, et videte opera Dei: terribilis in consiliis super filios hominum.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Qui convertit mare in aridam, in flumine pertransibunt pede: ibi lætabimur in ipso.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Qui dominatur in virtute sua in æternum, oculi eius super gentes respiciunt: qui exasperant non exaltentur in semetipsis.
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Benedicite Gentes Deum nostrum: et auditam facite vocem laudis eius,
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Qui posuit animam meam ad vitam: et non dedit in commotionem pedes meos.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Quoniam probasti nos Deus: igne nos examinasti, sicut examinatur argentum.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Induxisti nos in laqueum, posuisti tribulationes in dorso nostro:
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 imposuisti homines super capita nostra. Transivimus per ignem et aquam: et eduxisti nos in refrigerium.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 Introibo in domum tuam in holocaustis: reddam tibi vota mea,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 quæ distinxerunt labia mea. Et locutum est os meum, in tribulatione mea.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Holocausta medullata offeram tibi cum incenso arietum: offeram tibi boves cum hircis.
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Venite, audite, et narrabo, omnes qui timetis Deum, quanta fecit animæ meæ.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Ad ipsum ore meo clamavi, et exaltavi sub lingua mea.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Iniquitatem si aspexi in corde meo, non exaudiet Dominus.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Propterea exaudivit Deus, et attendit voci deprecationis meæ.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Benedictus Deus, qui non amovit orationem meam, et misericordiam suam a me.
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
