Psalmorum 65
1 In finem, Psalmus David, Canticum Hieremiæ, et Ezechielis populo transmigrationis, cum inciperent exire. Te decet hymnus Deus in Sion: et tibi reddetur votum in Ierusalem.
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2 Exaudi orationem meam: ad te omnis caro veniet.
Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
3 Verba iniquorum prævaluerunt super nos: et impietatibus nostris tu propitiaberis.
Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
4 Beatus, quem elegisti, et assumpsisti: inhabitabit in atriis tuis. Replebimur in bonis domus tuæ: sanctum est templum tuum,
Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5 mirabile in æquitate. Exaudi nos Deus salutaris noster, spes omnium finium terræ, et in mari longe.
Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
6 Præparans montes in virtute tua, accinctus potentia:
Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
7 qui conturbas profundum maris sonum fluctuum eius. Turbabuntur gentes,
Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
8 et timebunt qui habitant terminos a signis tuis: exitus matutini et vespere delectabis.
han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
9 Visitasti terram et inebriasti eam: multiplicasti locupletare eam. Flumen Dei repletum est aquis, parasti cibum illorum: quoniam ita est præparatio eius.
Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10 Rivos eius inebria, multiplica genimina eius: in stillicidiis eius lætabitur germinans.
Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
11 Benedices coronæ anni benignitatis tuæ: et campi tui replebuntur ubertate.
Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
12 Pinguescent speciosa deserti: et exultatione colles accingentur.
Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13 Induti sunt arietes ovium, et valles abundabunt frumento: clamabunt, etenim hymnum dicent.
Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
