Psalmorum 59
1 In finem, Ne disperdas, David in tituli inscriptionem, quando misit Saul, et custodivit domum eius, ut eum interficeret. Eripe me de inimicis meis Deus meus: et ab insurgentibus in me libera me.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Eripe me de operantibus iniquitatem: et de viris sanguinum salva me.
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 Quia ecce ceperunt animam meam: irruerunt in me fortes.
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 Neque iniquitas mea, neque peccatum meum Domine: sine iniquitate cucurri, et direxi.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 Exurge in occursum meum, et vide: et tu Domine Deus virtutum, Deus Israel, Intende ad visitandas omnes gentes: non miserearis omnibus, qui operantur iniquitatem.
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 Convertentur ad vesperam: et famem patientur ut canes, et circuibunt civitatem.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 Ecce loquentur in ore suo, et gladius in labiis eorum: quoniam quis audivit?
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 Et tu Domine deridebis eos: ad nihilum deduces omnes Gentes.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 Fortitudinem meam ad te custodiam, quia Deus susceptor meus es:
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 Deus meus misericordia eius præveniet me.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Deus ostendet mihi super inimicos meos, ne occidas eos: nequando obliviscantur populi mei. Disperge illos in virtute tua: et depone eos protector meus Domine:
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 Delictum oris eorum, sermonem labiorum ipsorum: et comprehendantur in superbia sua. Et de execratione et mendacio annuntiabuntur
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 in consummatione: in ira consummationis, et non erunt. Et scient quia Deus dominabitur Iacob: et finium terræ.
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 Convertentur ad vesperam, et famem patientur ut canes: et circuibunt civitatem.
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 Ipsi dispergentur ad manducandum: si vero non fuerint saturati, et murmurabunt.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 Ego autem cantabo fortitudinem tuam: et exultabo mane misericordiam tuam. Quia factus es susceptor meus, et refugium meum, in die tribulationis meæ.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 Adiutor meus tibi psallam, quia Deus susceptor meus es: Deus meus misericordia mea.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
