Psalmorum 58

1 In finem, Ne disperdas, David in tituli inscriptionem. Si vere utique iustitiam loquimini: recta iudicate filii hominum.

Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

2 Etenim in corde iniquitates operamini: in terra iniustitias manus vestræ concinnant.

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

3 Alienati sunt peccatores a vulva, erraverunt ab utero: locuti sunt falsa.

Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

4 Furor illis secundum similitudinem serpentis: sicut aspidis surdæ, et obturantis aures suas,

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

5 quæ non exaudiet vocem incantantium: et venefici incantantis sapienter.

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

6 Deus conteret dentes eorum in ore ipsorum: molas leonum confringet Dominus.

og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

7 Ad nihilum devenient tamquam aqua decurrens: intendit arcum suum donec infirmentur.

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

8 Sicut cera, quæ fluit, auferentur: supercecidit ignis, et non viderunt solem.

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

9 Priusquam intelligerent spinæ vestræ rhamnum: sicut viventes, sic in ira absorbet eos.

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

10 Lætabitur iustus cum viderit vindictam: manus suas lavabit in sanguine peccatoris.

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

11 Et dicet homo: Si utique est fructus iusto: utique est Deus iudicans eos in terra.

Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«