< Psalmorum 46 >
1 In finem, filiis Core pro arcanis, Psalmus. Deus noster refugium, et virtus: adiutor in tribulationibus, quæ invenerunt nos nimis.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde
2 Propterea non timebimus dum turbabitur terra: et transferentur montes in cor maris.
Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
3 Sonuerunt, et turbatæ sunt aquæ eorum: conturbati sunt montes in fortitudine eius.
om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
4 Fluminis impetus lætificat civitatem Dei: sanctificavit tabernaculum suum Altissimus.
En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
5 Deus, in medio eius, non commovebitur: adiuvabit eam Deus mane diluculo.
i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.
6 Conturbatæ sunt gentes, et inclinata sunt regna: dedit vocem suam, mota est terra.
Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,
7 Dominus virtutum nobiscum: susceptor noster Deus Iacob.
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
8 Venite, et videte opera Domini, quæ posuit prodigia super terram:
Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.
9 auferens bella usque ad finem terræ. Arcum conteret, et confringet arma: et scuta comburet igni:
Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
10 Vacate, et videte quoniam ego sum Deus: exaltabor in gentibus, et exaltabor in terra.
Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!
11 Dominus virtutum nobiscum: susceptor noster Deus Iacob.
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)