Psalmorum 35
1 Ipsi David. Iudica Domine nocentes me, expugna impugnantes me.
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Apprehende arma et scutum: et exurge in adiutorium mihi.
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Effunde frameam, et conclude adversus eos, qui persequuntur me: dic animæ meæ: Salus tua ego sum.
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 Confundantur et revereantur, quærentes animam meam. Avertantur retrorsum, et confundantur cogitantes mihi mala.
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 Fiant tamquam pulvis ante faciem venti: et angelus Domini coarctans eos.
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 Fiat via illorum tenebræ et lubricum: et angelus Domini persequens eos.
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 Quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui: supervacue exprobraverunt animam meam.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 Veniat illi laqueus, quem ignorat: et captio, quam abscondit, apprehendat eum: et in laqueum cadat in ipsum.
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 Anima autem mea exultabit in Domino: et delectabitur super salutari suo.
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 Omnia ossa mea dicent: Domine, quis similis tibi? Eripiens inopem de manu fortiorum eius: egenum et pauperem a diripientibus eum.
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Surgentes testes iniqui, quæ ignorabam interrogabant me.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 Retribuebant mihi mala pro bonis: sterilitatem animæ meæ.
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 Ego autem cum mihi molesti essent, induebar cilicio. Humiliabam in ieiunio animam meam: et oratio mea in sinu meo convertetur.
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 Quasi proximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacebam: quasi lugens et contristatus sic humiliabar.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 Et adversum me lætati sunt, et convenerunt: congregata sunt super me flagella, et ignoravi.
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 Dissipati sunt, nec compuncti, tentaverunt me, subsannaverunt me subsannatione: frenduerunt super me dentibus suis.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 Domine quando respicies? restitue animam meam a malignitate eorum, a leonibus unicam meam.
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 Confitebor tibi in Ecclesia magna, in populo gravi laudabo te.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique: qui oderunt me gratis et annuunt oculis.
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 Quoniam mihi quidem pacifice loquebantur: et in iracundia terræ loquentes, dolos cogitabant.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Et dilataverunt super me os suum: dixerunt: Euge, euge, viderunt oculi nostri.
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Vidisti Domine, ne sileas: Domine ne discedas a me.
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Exurge et intende iudicio meo: Deus meus, et Dominus meus in causam meam.
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus, et non supergaudeant mihi.
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 Non dicant in cordibus suis: Euge, euge, animæ nostræ: nec dicant: Devoravimus eum.
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 Erubescant et revereantur simul, qui gratulantur malis meis. Induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me.
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 Exultent et lætentur qui volunt iustitiam meam: et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui volunt pacem servi eius.
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 Et lingua mea meditabitur iustitiam tuam, tota die laudem tuam.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
