< Psalmorum 34 >

1 Davidi, cum immutavit vultum suum coram Achimelech, et dimisit eum et abiit. Benedicam Dominum in omni tempore: semper laus eius in ore meo.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 In Domino laudabitur anima mea: audiant mansueti, et lætentur.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Magnificate Dominum mecum: et exaltemus nomen eius in idipsum.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Exquisivi Dominum, et exaudivit me: et ex omnibus tribulationibus meis eripuit me.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Accedite ad eum, et illuminamini: et facies vestræ non confundentur.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Iste pauper clamavit, et Dominus exaudivit eum: et de omnibus tribulationibus eius salvavit eum.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Immittet angelus Domini in circuitu timentium eum: et eripiet eos.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Gustate, et videte quoniam suavis est Dominus: beatus vir, qui sperat in eo.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Timete Dominum omnes sancti eius: quoniam non est inopia timentibus eum.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Divites eguerunt et esurierunt: inquirentes autem Dominum non minuentur omni bono.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Venite filii, audite me: timorem Domini docebo vos.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Quis est homo qui vult vitam: diligit dies videre bonos?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Prohibe linguam tuam a malo: et labia tua ne loquantur dolum.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Diverte a malo, et fac bonum: inquire pacem, et persequere eam.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Oculi Domini super iustos: et aures eius in preces eorum.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Vultus autem Domini super facientes mala: ut perdat de terra memoriam eorum.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Clamaverunt iusti, et Dominus exaudivit eos: et ex omnibus tribulationibus eorum liberavit eos.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Iuxta est Dominus iis, qui tribulato sunt corde: et humiles spiritu salvabit.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Multæ tribulationes iustorum: et de omnibus his liberabit eos Dominus.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Custodit Dominus omnia ossa eorum: unum ex his non conteretur.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Mors peccatorum pessima: et qui oderunt iustum delinquent.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Redimet Dominus animas servorum suorum: et non delinquent omnes qui sperant in eo.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.

< Psalmorum 34 >