Psalmorum 141

1 Psalmus David. Domine clamavi ad te, exaudi me: intende voci meæ, cum clamavero ad te.

En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

2 Dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo: elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum.

som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Pone Domine custodiam ori meo: et ostium circumstantiæ labiis meis.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 Non declines cor meum in verba malitiæ, ad excusandas excusationes in peccatis, cum hominibus operantibus iniquitatem: et non communicabo cum electis eorum.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Corripiet me iustus in misericordia, et increpabit me: oleum autem peccatoris non impinguet caput meum. Quoniam adhuc et oratio mea in beneplacitis eorum:

Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 absorpti sunt iuncti petræ iudices eorum. Audient verba mea quoniam potuerunt:

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 sicut crassitudo terræ erupta est super terram. Dissipata sunt ossa nostra secus infernum: (Sheol h7585)

Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 quia ad te Domine, Domine oculi mei: in te speravi, non auferas animam meam.

Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Custodi me a laqueo, quem statuerunt mihi: et a scandalis operantium iniquitatem.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

10 Cadent in retiaculo eius peccatores: singulariter sum ego donec transeam.

lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.