< Psalmorum 106 >

1 Alleluia. Confitemini Domino quoniam bonus: quoniam in sæculum misericordia eius.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Quis loquetur potentias Domini, auditas faciet omnes laudes eius?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Beati, qui custodiunt iudicium, et faciunt iustitiam in omni tempore.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Memento nostri Domine in beneplacito populi tui: visita nos in salutari tuo:
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Ad videndum in bonitate electorum tuorum, ad lætandum in lætitia gentis tuæ: ut lauderis cum hereditate tua.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Peccavimus cum patribus nostris: iniuste egimus, iniquitatem fecimus.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Patres nostri in Ægypto non intellexerunt mirabilia tua: non fuerunt memores multitudinis misericordiæ tuæ. Et irritaverunt ascendentes in mare, Mare Rubrum.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Et salvavit eos propter nomen suum: ut notam faceret potentiam suam.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Et increpuit Mare Rubrum, et exiccatum est: et deduxit eos in abyssis sicut in deserto.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Et salvavit eos de manu odientium: et redemit eos de manu inimici.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Et operuit aqua tribulantes eos: unus ex eis non remansit.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Et crediderunt verbis eius: et laudaverunt laudem eius.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Cito fecerunt, obliti sunt operum eius: et non sustinuerunt consilium eius.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Et concupierunt concupiscentiam in deserto: et tentaverunt Deum in inaquoso.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Et dedit eis petitionem ipsorum: et misit saturitatem in animas eorum.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Et irritaverunt Moysen in castris: Aaron sanctum Domini.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Aperta est terra, et deglutivit Dathan: et operuit super congregationem Abiron.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Et exarsit ignis in synagoga eorum: flamma combussit peccatores.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Et fecerunt vitulum in Horeb: et adoraverunt sculptile.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Et mutaverunt gloriam suam in similitudinem vituli comedentis fœnum.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Obliti sunt Deum, qui salvavit eos, qui fecit magnalia in Ægypto,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 mirabilia in Terra Cham: terribilia in Mari Rubro.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Et dixit ut disperderet eos: si non Moyses electus eius stetisset in confractione in conspectu eius: Ut averteret iram eius ne disperderet eos:
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 et pro nihilo habuerunt terram desiderabilem: Non crediderunt verbo eius,
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 et murmuraverunt in tabernaculis suis: non exaudierunt vocem Domini.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Et elevavit manum suam super eos: ut prosterneret eos in deserto:
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 Et ut deiiceret semen eorum in Nationibus: et dispergeret eos in regionibus.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Et initiati sunt Beelphegor: et comederunt sacrificia mortuorum.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Et irritaverunt eum in adinventionibus suis: et multiplicata est in eis ruina.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Et stetit Phinees, et placavit: et cessavit quassatio.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Et reputatum est ei in iustitiam, in generationem et generationem usque in sempiternum.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Et irritaverunt eum ad Aquas Contradictionis: et vexatus est Moyses propter eos:
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 quia exacerbaverunt spiritum eius. Et distinxit in labiis suis:
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 non disperdiderunt gentes, quas dixit Dominus illis.
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Et commisti sunt inter Gentes, et didicerunt opera eorum:
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 et servierunt sculptilibus eorum: et factum est illis in scandalum.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Et immolaverunt filios suos, et filias suas dæmoniis.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Et effuderunt sanguinem innocentem: sanguinem filiorum suorum et filiarum suarum, quas sacrificaverunt sculptilibus Chanaan. Et infecta est terra in sanguinibus,
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 et contaminata est in operibus eorum: et fornicati sunt in adinventionibus suis.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Et iratus est furore Dominus in populum suum: et abominatus est hereditatem suam.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Et tradidit eos in manus gentium: et dominati sunt eorum qui oderunt eos.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Et tribulaverunt eos inimici eorum, et humiliati sunt sub manibus eorum:
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 sæpe liberavit eos. Ipsi autem exacerbaverunt eum in consilio suo: et humiliati sunt in iniquitatibus suis.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Et vidit cum tribularentur: et audivit orationem eorum.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Et memor fuit testamenti sui: et pœnituit eum secundum multitudinem misericordiæ suæ.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Et dedit eos in misericordias in conspectu omnium qui ceperant eos.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Salvos nos fac Domine Deus noster: et congrega nos de Nationibus: Ut confiteamur nomini sancto tuo: et gloriemur in laude tua.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Benedictus Dominus Deus Israel a sæculo et usque in sæculum: et dicet omnis populus: Fiat, fiat.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

< Psalmorum 106 >