Proverbiorum 6
1 Fili mi, si spoponderis pro amico tuo, defixisti apud extraneum manum tuam,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 illaqueatus es verbis oris tui, et captus propriis sermonibus.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Fac ergo quod dico fili mi, et temetipsum libera: quia incidisti in manum proximi tui. Discurre, festina, suscita amicum tuum:
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 ne dederis somnum oculis tuis, nec dormitent palpebræ tuæ.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 Eruere quasi damula de manu, et quasi avis de manu aucupis.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Vade ad formicam o piger, et considera vias eius, et disce sapientiam:
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 quæ cum non habeat ducem, nec præceptorem, nec principem,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 parat in æstate cibum sibi, et congregat in messe quod comedat.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Usquequo piger dormies? quando consurges e somno tuo?
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 Paululum dormies, paululum dormitabis, paululum conseres manus ut dormias:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 et veniet tibi quasi viator, egestas, et pauperies quasi vir armatus. Si vero impiger fueris, veniet ut fons messis tua, et egestas longe fugiet a te.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Homo apostata, vir inutilis, graditur ore perverso,
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 annuit oculis, terit pede, digito loquitur,
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 pravo corde machinatur malum, et omni tempore iurgia seminat.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Huic extemplo veniet perditio sua, et subito conteretur, nec habebit ultra medicinam.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 Sex sunt, quæ odit Dominus, et septimum detestatur anima eius:
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 Oculos sublimes, linguam mendacem, manus effundentes innoxium sanguinem,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 cor machinans cogitationes pessimas, pedes veloces ad currendum in malum,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 proferentem mendacia testem fallacem, et eum, qui seminat inter fratres discordias.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Conserva fili mi præcepta patris tui, et ne dimittas legem matris tuæ.
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Liga ea in corde tuo iugiter, et circumda gutturi tuo.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Cum ambulaveris, gradiantur tecum: cum dormieris, custodiant te, et evigilans loquere cum eis.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 Quia mandatum lucerna est, et lex lux, et via vitæ increpatio disciplinæ:
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 ut custodiant te a muliere mala, et a blanda lingua extraneæ.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Non concupiscat pulchritudinem eius cor tuum, nec capiaris nutibus illius:
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 pretium enim scorti vix est unius panis: mulier autem viri pretiosam animam capit.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Numquid potest homo abscondere ignem in sinu suo, ut vestimenta illius non ardeant?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 aut ambulare super prunas, ut non comburantur plantæ eius?
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 sic qui ingreditur ad mulierem proximi sui, non erit mundus cum tetigerit eam.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Non grandis est culpa, cum quis furatus fuerit: furatur enim ut esurientem impleat animam:
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 deprehensus quoque reddet septuplum, et omnem substantiam domus suæ tradet.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Qui autem adulter est, propter cordis inopiam perdet animam suam:
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 turpitudinem et ignominiam congregat sibi, et opprobrium illius non delebitur.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Quia zelus et furor viri non parcet in die vindictæ,
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 nec acquiescet cuiusquam precibus, nec suscipiet pro redemptione dona plurima.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
