< Proverbiorum 22 >

1 Melius est nomen bonum, quam divitiæ multæ: super argentum et aurum, gratia bona.
Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2 Dives, et pauper obviaverunt sibi: utriusque operator est Dominus.
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 Callidus vidit malum, et abscondit se: innocens pertransiit, et afflictus est damno.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
4 Finis modestiæ timor Domini, divitiæ et gloria et vita.
Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 Arma et gladii in via perversi: custos autem animæ suæ longe recedit ab eis.
Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
6 Proverbium est: Adolescens iuxta viam suam, etiam cum senuerit, non recedet ab ea.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 Dives pauperibus imperat: et qui accipit mutuum, servus est fœnerantis.
Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
8 Qui seminat iniquitatem, metet mala, et virga iræ suæ consummabitur.
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
9 Qui pronus est ad misericordiam, benedicetur: de panibus enim suis dedit pauperi. Victoriam et honorem acquiret qui dat munera: animam autem aufert accipientium.
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Eiice derisorem, et exibit cum eo iurgium, cessabuntque causæ et contumeliæ.
Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
11 Qui diligit cordis munditiam, propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem.
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
12 Oculi Domini custodiunt scientiam: et supplantantur verba iniqui.
HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 Dicit piger: Leo est foris, in medio platearum occidendus sum.
Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
14 Fovea profunda, os alienæ: cui iratus est Dominus, incidet in eam.
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
15 Stultitia colligata est in corde pueri, et virga disciplinæ fugabit eam.
Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16 Qui calumniatur pauperem, ut augeat divitias suas, dabit ipse ditiori, et egebit.
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17 Inclina aurem tuam, et audi verba sapientium: appone autem cor ad doctrinam meam.
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18 Quæ pulchra erit tibi, cum servaveris eam in ventre tuo, et redundabit in labiis tuis,
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
19 ut sit in Domino fiducia tua, unde et ostendi eam tibi hodie.
For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20 Ecce descripsi eam tibi tripliciter, in cogitationibus et scientia:
Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
21 ut ostenderem tibi firmitatem, et eloquia veritatis, respondere ex his illis, qui miserunt te.
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
22 Non facias violentiam pauperi, quia pauper est: neque conteras egenum in porta:
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23 quia iudicabit Dominus causam eius, et configet eos, qui confixerunt animam eius.
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24 Noli esse amicus homini iracundo, neque ambules cum viro furioso:
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
25 ne forte discas semitas eius, et sumas scandalum animæ tuæ.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26 Noli esse cum his, qui defigunt manus suas, et qui vades se offerunt pro debitis:
Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
27 si enim non habes unde restituas, quid causæ est ut tollat operimentum de cubili tuo?
Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28 Ne transgrediaris terminos antiquos, quos posuerunt patres tui.
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29 Vidisti virum velocem in opere suo? Coram regibus stabit, nec erit ante ignobiles.
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

< Proverbiorum 22 >