Proverbiorum 21
1 Sicut divisiones aquarum, ita cor regis in manu Domini: quocumque voluerit, inclinabit illud.
Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
2 Omnis via viri recta sibi videtur: appendit autem corda Dominus.
Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
3 Facere misericordiam et iudicium, magis placet Domino quam victimæ.
At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
4 Exaltatio oculorum est dilatatio cordis: lucerna impiorum peccatum.
Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
5 Cogitationes robusti semper in abundantia: omnis autem piger semper in egestate est.
Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
6 Qui congregat thesauros lingua mendacii, vanus et excors est, et impingetur ad laqueos mortis.
At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
7 Rapinæ impiorum detrahent eos, quia noluerunt facere iudicium.
De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
8 Perversa via viri, aliena est: qui autem mundus est, rectum opus eius.
En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
9 Melius est sedere in angulo domatis, quam cum muliere litigiosa, et in domo communi.
Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
10 Anima impii desiderat malum, non miserebitur proximo suo.
Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
11 Mulctato pestilente sapientior erit parvulus: et si sectetur sapientem, sumet scientiam.
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
12 Excogitat iustus de domo impii, ut detrahat impios a malo.
Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
13 Qui obturat aurem suam ad clamorem pauperis, et ipse clamabit, et non exaudietur.
Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
14 Munus absconditum extinguit iras: et donum in sinu indignationem maximam.
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
15 Gaudium iusto est facere iudicium: et pavor operantibus iniquitatem.
Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
16 Vir, qui erraverit a via doctrinæ, in cœtu gigantum commorabitur.
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
17 Qui diligit epulas, in egestate erit: qui amat vinum, et pinguia, non ditabitur.
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
18 Pro iusto datur impius: et pro rectis iniquus.
Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
19 Melius est habitare in terra deserta, quam cum muliere rixosa et iracunda.
Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
20 Thesaurus desiderabilis, et oleum in habitaculo iusti: et imprudens homo dissipabit illud.
I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
21 Qui sequitur iustitiam et misericordiam, inveniet vitam, iustitiam, et gloriam.
Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
22 Civitatem fortium ascendit sapiens, et destruxit robur fiduciæ eius.
Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
23 Qui custodit os suum, et linguam suam, custodit ab angustiis animam suam.
Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
24 Superbus et arrogans vocatur indoctus, qui in ira operatur superbiam.
Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
25 Desideria occidunt pigrum: noluerunt enim quidquam manus eius operari:
Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
26 tota die concupiscit et desiderat: qui autem iustus est, tribuet, et non cessabit.
Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
27 Hostiæ impiorum abominabiles, quia offeruntur ex scelere.
De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
28 Testis mendax peribit: vir obediens loquetur victoriam.
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
29 Vir impius procaciter obfirmat vultum suum: qui autem rectus est, corrigit viam suam.
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
30 Non est sapientia, non est prudentia, non est consilium contra Dominum.
Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
31 Equus paratur ad diem belli: Dominus autem salutem tribuit.
Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
