Proverbiorum 2
1 Fili mi, si susceperis sermones meos, et mandata mea absconderis penes te,
Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
2 ut audiat sapientiam auris tua: inclina cor tuum ad cognoscendam prudentiam.
saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
3 Si enim sapientiam invocaveris, et inclinaveris cor tuum prudentiæ:
ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
4 si quæsieris eam quasi pecuniam, et sicut thesauros effoderis illam:
dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
5 tunc intelliges timorem Domini, et scientiam Dei invenies:
Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
6 quia Dominus dat sapientiam: et ex ore eius prudentia, et scientia.
Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
7 Custodiet rectorum salutem, et proteget gradientes simpliciter,
Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
8 servans semitas iustitiæ, et vias sanctorum custodiens.
saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
9 Tunc intelliges iustitiam, et iudicium, et æquitatem, et omnem semitam bonam.
Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
10 Si intraverit sapientia cor tuum, et scientia animæ tuæ placuerit:
Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
11 consilium custodiet te, et prudentia servabit te,
Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
12 ut eruaris a via mala, et ab homine, qui perversa loquitur:
for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
13 qui relinquunt iter rectum, et ambulant per vias tenebrosas:
fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
14 qui lætantur cum malefecerint, et exultant in rebus pessimis:
dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
15 quorum viæ perversæ sunt, et infames gressus eorum.
dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
16 Ut eruaris a muliere aliena, et ab extranea, quæ mollit sermones suos,
for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
17 et relinquit Ducem pubertatis suæ,
hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
18 et pacti Dei sui oblita est. Inclinata est enim ad mortem domus eius, et ad inferos semitæ ipsius. (questioned)
thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
19 Omnes, qui ingrediuntur ad eam, non revertentur, nec apprehendent semitas vitæ.
alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
20 Ut ambules in via bona: et calles iustorum custodias.
paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
21 Qui enim recti sunt, habitabunt in terra, et simplices permanebunt in ea.
Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
22 Impii vero de terra perdentur: et qui inique agunt, auferentur ex ea.
men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
