< Proverbiorum 18 >

1 Occasiones quærit qui vult recedere ab amico: omni tempore erit exprobrabilis.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Non recipit stultus verba prudentiæ: nisi ea dixeris quæ versantur in corde eius.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Impius, cum in profundum venerit peccatorum, contemnit: sed sequitur eum ignominia et opprobrium.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Aqua profunda verba ex ore viri: et torrens redundans fons sapientiæ.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Accipere personam impii non est bonum, ut declines a veritate iudicii.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Labia stulti miscent se rixis: et os eius iurgia provocat.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Os stulti contritio eius: et labia ipsius, ruina animæ eius.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Verba bilinguis, quasi simplicia: et ipsa perveniunt usque ad interiora ventris. Pigrum deiicit timor: animæ autem effeminatorum esurient.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Qui mollis et dissolutus est in opere suo, frater est sua opera dissipantis.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Turris fortissima, nomen Domini: ad ipsum currit iustus, et exaltabitur.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Substantia divitis urbs roboris eius, et quasi murus validus circumdans eum.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Antequam conteratur, exaltatur cor hominis: et antequam glorificetur, humiliatur.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Qui prius respondet quam audiat, stultum se esse demonstrat, et confusione dignum.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Spiritus viri sustentat imbecillitatem suam: spiritum vero ad irascendum facilem quis poterit sustinere?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Cor prudens possidebit scientiam: et auris sapientium quærit doctrinam.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Donum hominis dilatat viam eius, et ante principes spatium ei facit.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Iustus, prior est accusator sui: venit amicus eius, et investigabit eum.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Contradictiones comprimit sors, et inter potentes quoque diiudicat.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Frater, qui adiuvatur a fratre, quasi civitas firma: et iudicia quasi vectes urbium.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 De fructu oris viri replebitur venter eius: et genimina labiorum ipsius saturabunt eum.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Mors, et vita in manu linguæ: qui diligunt eam, comedent fructus eius.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Qui invenit mulierem bonam, invenit bonum: et hauriet iucunditatem a Domino. Qui expellit mulierem bonam, expellit bonum: qui autem tenet adulteram, stultus est et impius.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Cum obsecrationibus loquetur pauper: et dives effabitur rigide.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Vir amabilis ad societatem, magis amicus erit, quam frater.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

< Proverbiorum 18 >