Proverbiorum 17
1 Melior est buccella sicca cum gaudio, quam domus plena victimis cum iurgio.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Servus sapiens dominabitur filiis stultis, et inter fratres hereditatem dividet.
Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
3 Sicut igne probatur argentum, et aurum camino: ita corda probat Dominus.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Malus obedit linguæ iniquæ: et fallax obtemperat labiis mendacibus.
Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Qui despicit pauperem, exprobrat Factori eius: et qui ruina lætatur alterius, non erit impunitus.
Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Corona senum filii filiorum: et gloria filiorum patres eorum.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Non decent stultum verba composita: nec principem labium mentiens.
Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8 Gemma gratissima, expectatio præstolantis: quocumque se vertit, prudenter intelligit.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Qui celat delictum, quærit amicitias: qui altero sermone repetit, separat fœderatos.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Plus proficit correptio apud prudentem, quam centum plagæ apud stultum.
Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
11 Semper iurgia quærit malus: Angelus autem crudelis mittetur contra eum.
Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Expedit magis ursæ occurrere raptis fœtibus, quam fatuo confidenti in stultitia sua.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
13 Qui reddit mala pro bonis, non recedet malum de domo eius.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Qui dimittit aquam, caput est iurgiorum: et antequam patiatur contumeliam, iudicium deserit.
At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Qui iustificat impium, et qui condemnat iustum, abominabilis est uterque apud Deum.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Quid prodest stulto habere divitias, cum sapientiam emere non possit? Qui altum facit domum suam, quærit ruinam: et qui evitat discere, incidet in mala.
Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
17 Omni tempore diligit qui amicus est: et frater in angustiis comprobatur.
Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Stultus homo plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo.
Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
19 Qui meditatur discordias, diligit rixas: et qui exaltat ostium, quærit ruinam.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
20 Qui perversi cordis est, non inveniet bonum: et qui vertit linguam, incidet in malum.
Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
21 Natus est stultus in ignominiam suam: sed nec pater in fatuo lætabitur.
Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
22 Animus gaudens ætatem floridam facit: spiritus tristis exiccat ossa.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
23 Munera de sinu impius accipit, ut pervertat semitas iudicii.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 In facie prudentis lucet sapientia: oculi stultorum in finibus terræ.
Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
25 Ira patris, filius stultus: et dolor matris quæ genuit eum.
Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Non est bonum, damnum inferre iusto: nec percutere principem, qui recta iudicat.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
27 Qui moderatur sermones suos, doctus et prudens est: et pretiosi spiritus vir eruditus.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Stultus quoque si tacuerit, sapiens reputabitur: et si compresserit labia sua, intelligens.
Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
