Proverbiorum 17
1 Melior est buccella sicca cum gaudio, quam domus plena victimis cum iurgio.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Servus sapiens dominabitur filiis stultis, et inter fratres hereditatem dividet.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Sicut igne probatur argentum, et aurum camino: ita corda probat Dominus.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Malus obedit linguæ iniquæ: et fallax obtemperat labiis mendacibus.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Qui despicit pauperem, exprobrat Factori eius: et qui ruina lætatur alterius, non erit impunitus.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Corona senum filii filiorum: et gloria filiorum patres eorum.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Non decent stultum verba composita: nec principem labium mentiens.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Gemma gratissima, expectatio præstolantis: quocumque se vertit, prudenter intelligit.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Qui celat delictum, quærit amicitias: qui altero sermone repetit, separat fœderatos.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Plus proficit correptio apud prudentem, quam centum plagæ apud stultum.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Semper iurgia quærit malus: Angelus autem crudelis mittetur contra eum.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Expedit magis ursæ occurrere raptis fœtibus, quam fatuo confidenti in stultitia sua.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Qui reddit mala pro bonis, non recedet malum de domo eius.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Qui dimittit aquam, caput est iurgiorum: et antequam patiatur contumeliam, iudicium deserit.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Qui iustificat impium, et qui condemnat iustum, abominabilis est uterque apud Deum.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Quid prodest stulto habere divitias, cum sapientiam emere non possit? Qui altum facit domum suam, quærit ruinam: et qui evitat discere, incidet in mala.
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Omni tempore diligit qui amicus est: et frater in angustiis comprobatur.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Stultus homo plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Qui meditatur discordias, diligit rixas: et qui exaltat ostium, quærit ruinam.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Qui perversi cordis est, non inveniet bonum: et qui vertit linguam, incidet in malum.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Natus est stultus in ignominiam suam: sed nec pater in fatuo lætabitur.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Animus gaudens ætatem floridam facit: spiritus tristis exiccat ossa.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Munera de sinu impius accipit, ut pervertat semitas iudicii.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 In facie prudentis lucet sapientia: oculi stultorum in finibus terræ.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Ira patris, filius stultus: et dolor matris quæ genuit eum.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Non est bonum, damnum inferre iusto: nec percutere principem, qui recta iudicat.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Qui moderatur sermones suos, doctus et prudens est: et pretiosi spiritus vir eruditus.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Stultus quoque si tacuerit, sapiens reputabitur: et si compresserit labia sua, intelligens.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
