< Proverbiorum 10 >
1 Filius sapiens lætificat patrem: filius vero stultus mœstitia est matris suæ.
Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
2 Nil proderunt thesauri impietatis: iustitia vero liberabit a morte.
Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
3 Non affliget Dominus fame animam iusti, et insidias impiorum subvertet.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
4 Egestatem operata est manus remissa: manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos: idem autem ipse sequitur aves volantes.
Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
5 Qui congregat in messe, filius sapiens est: qui autem stertit æstate, filius confusionis.
En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
6 Benedictio Domini super caput iusti: os autem impiorum operit iniquitas.
Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
7 Memoria iusti cum laudibus: et nomen impiorum putrescet.
Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
8 Sapiens corde præcepta suscipit: stultus cæditur labiis.
Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
9 Qui ambulat simpliciter, ambulat confidenter: qui autem depravat vias suas, manifestus erit.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
10 Qui annuit oculo, dabit dolorem: et stultus labiis verberabitur.
Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
11 Vena vitæ, os iusti: et os impiorum operit iniquitatem.
Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
12 Odium suscitat rixas: et universa delicta operit charitas.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 In labiis sapientis invenitur sapientia: et virga in dorso eius qui indiget corde.
Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
14 Sapientes abscondunt scientiam: os autem stulti confusioni proximum est.
De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
15 Substantia divitis, urbs fortitudinis eius: pavor pauperum, egestas eorum.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
16 Opus iusti ad vitam: fructus autem impii ad peccatum.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 Via vitæ, custodienti disciplinam: qui autem increpationes relinquit, errat.
At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Abscondunt odium labia mendacia: qui profert contumeliam, insipiens est.
Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
19 In multiloquio non deerit peccatum: qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Argentum electum, lingua iusti: cor autem impiorum pro nihilo.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Labia iusti erudiunt plurimos: qui autem indocti sunt, in cordis egestate morientur.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
22 Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Quasi per risum stultus operatur scelus: sapientia autem est viro prudentia.
For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Quod timet impius, veniet super eum: desiderium suum iustus dabitur.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Quasi tempestas transiens non erit impius: iustus autem quasi fundamentum sempiternum.
Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
26 Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his, qui miserunt eum.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
27 Timor Domini apponet dies: et anni impiorum breviabuntur.
HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
28 Expectatio iustorum lætitia: spes autem impiorum peribit.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
29 Fortitudo simplicis via Domini: et pavor his, qui operantur malum.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
30 Iustus in æternum non commovebitur: impii autem non habitabunt super terram.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Os iusti parturiet sapientiam: lingua pravorum peribit.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Labia iusti considerant placita: et os impiorum perversa.
Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.