Lucam 17
1 Et ait ad discipulos suos: Impossibile est ut non veniant scandala: væ autem illi, per quem veniunt.
Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2 Utilius est illi si lapis molaris imponatur circa collum eius, et proiiciatur in mare, quam ut scandalizet unum de pusillis istis.
Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
3 Attendite vobis: Si peccaverit in te frater tuus, increpa illum: et si pœnitentiam egerit, dimitte illi.
Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4 Et si septies in die peccaverit in te, et septies in die conversus fuerit ad te, dicens: Pœnitet me, dimitte illi.
Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.”
5 Et dixerunt Apostoli Domino: Adauge nobis fidem.
Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!”
6 Dixit autem Dominus: Si habueritis fidem, sicut granum sinapis, dicetis huic arbori moro: Eradicare, et transplantare in mare, et obediet vobis.
Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7 Quis autem vestrum habens servum arantem aut pascentem, qui regresso de agro dicat illi: Statim transi, recumbe:
Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
8 et non dicat ei: Para quod cœnem, et præcinge te, et ministra mihi donec manducem et bibam, et post hæc tu manducabis, et bibes?
Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
9 Numquid gratiam habet servo illi, quia fecit quæ ei imperaverat?
Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Non puto. Sic et vos cum feceritis omnia, quæ præcepta sunt vobis, dicite: Servi inutiles sumus: quod debuimus facere, fecimus.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.”
11 Et factum est, dum iret in Ierusalem, transibat per mediam Samariam, et Galilæam.
Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
12 Et cum ingrederetur quoddam castellum, occurrerunt ei decem viri leprosi, qui steterunt a longe:
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
13 et levaverunt vocem, dicentes: Iesu Præceptor, miserere nostri.
og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!”
14 Quos ut vidit, dixit: Ite, ostendite vos sacerdotibus. Et factum est, dum irent, mundati sunt.
Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!” Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15 Unus autem ex illis, ut vidit quia mundatus est, regressus est, cum magna voce magnificans Deum,
Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
16 et cecidit in faciem ante pedes eius, gratias agens: et hic erat Samaritanus.
Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 Respondens autem Iesus, dixit: Nonne decem mundati sunt? et novem ubi sunt?
Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18 Non est inventus qui rediret, et daret gloriam Deo, nisi hic alienigena?
Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?”
19 Et ait illi: Surge, vade: quia fides tua te salvum fecit.
Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!”
20 Interrogatus autem a Pharisæis: Quando venit regnum Dei? respondens eis, dixit: Non venit regnum Dei cum observatione:
Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21 neque dicent: Ecce hic, aut ecce illic. Ecce enim regnum Dei intra vos est.
Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.”
22 Et ait ad discipulos suos: Venient dies quando desideretis videre unum diem Filii hominis, et non videbitis.
Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23 Et dicent vobis: Ecce hic, et ecce illic. Nolite ire, neque sectemini:
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
24 nam, sicut fulgur coruscans de sub cælo in ea, quæ sub cælo sunt, fulget: ita erit Filius hominis in die sua.
Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
25 Primum autem oportet illum multa pati, et reprobari a generatione hac.
Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26 Et sicut factum est in diebus Noe, ita erit et in diebus Filii hominis.
Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
27 Edebant, et bibebant: uxores ducebant, et dabantur ad nuptias, usque in diem, qua intravit Noe in arcam: et venit diluvium, et perdidit omnes.
De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28 Similiter sicut factum est in diebus Lot: Edebant, et bibebant: emebant, et vendebant: plantabant, et ædificabant:
Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29 qua die autem exiit Lot a Sodomis, pluit ignem, et sulphur de cælo, et omnes perdidit:
men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30 secundum hæc erit qua die Filius hominis revelabitur.
paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
31 In illa hora qui fuerit in tecto, et vasa eius in domo, ne descendat tollere illa: et qui in agro, similiter non redeat retro.
Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
32 Memores estote uxoris Lot.
Kommer Loths Hustru i Hu!
33 Quicumque quæsierit animam suam salvam facere, perdet illam: et quicumque perdiderit illam, vivificabit eam.
Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34 Dico vobis: in illa nocte erunt duo in lecto uno: unus assumetur, et alter relinquetur:
Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35 duæ erunt molentes in unum: una assumetur, et altera relinquetur: duo in agro: unus assumetur, et alter relinquetur.
To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
36 Respondentes dicunt illi: Ubi Domine?
[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.”]
37 Qui dixit illis: Ubicumque fuerit corpus, illuc congregabuntur et aquilæ.
Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?” Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.”
