Lamentationes 3
1 ALEPH. Ego vir videns paupertatem meam in virga indignationis eius.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 ALEPH. Me minavit, et adduxit in tenebras, et non in lucem.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 ALEPH. Tantum in me vertit, et convertit manum suam tota die.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 BETH. Vetustam fecit pellem meam, et carnem meam, contrivit ossa mea.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 BETH. Ædificavit in gyro meo, et circumdedit me felle, et labore.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 BETH. In tenebrosis collocavit me, quasi mortuos sempiternos.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 GHIMEL. Circumædificavit adversum me, ut non egrediar: aggravavit compedem meum.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 GHIMEL. Sed et cum clamavero, et rogavero, exclusit orationem meam.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 GHIMEL. Conclusit vias meas lapidibus quadris, semitas meas subvertit.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 DALETH. Ursus insidians factus est mihi: leo in absconditis.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 DALETH. Semitas meas subvertit, et confregit me: posuit me desolatam.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 DALETH. Tetendit arcum suum, et posuit me quasi signum ad sagittam.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 HE. Misit in renibus meis filias pharetræ suæ.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 HE. Factus sum in derisum omni populo meo, canticum eorum tota die.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 HE. Replevit me amaritudinibus, inebriavit me absynthio.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 VAU. Et fregit ad numerum dentes meos, cibavit me cinere.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 VAU. Et repulsa est a pace anima mea, oblitus sum bonorum.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 VAU. Et dixi: Periit finis meus, et spes mea a Domino.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 ZAIN. Recordare paupertatis, et transgressionis meæ, absinthii, et fellis.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 ZAIN. Memoria memor ero, et tabescet in me anima mea.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 ZAIN. Hæc recolens in corde meo, ideo sperabo.
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 HETH. Misericordiæ Domini quia non sumus consumpti: quia non defecerunt miserationes eius.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 HETH. Novi diluculo, multa est fides tua.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 HETH. Pars mea Dominus, dixit anima mea: propterea expectabo eum.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 TETH. Bonus est Dominus sperantibus in eum, animæ quærenti illum.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 TETH. Bonum est præstolari cum silentio salutare Dei.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 TETH. Bonum est viro, cum portaverit iugum ab adolescentia sua.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 IOD. Sedebit solitarius, et tacebit: quia levavit super se.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 IOD. Ponet in pulvere os suum, si forte sit spes.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 IOD. Dabit percutienti se maxillam, saturabitur opprobriis.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 CAPH. Quia non repellet in sempiternum Dominus.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 CAPH. Quia si abiecit, et miserebitur secundum multitudinem misericordiarum suarum.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 CAPH. Non enim humiliavit ex corde suo, et abiecit filios hominum,
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 LAMED. Ut conteret sub pedibus suis omnes vinctos terræ,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 LAMED. Ut declinaret iudicium viri in conspectu vultus Altissimi.
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 LAMED. Ut perverteret hominem in iudicio suo, Dominus ignoravit.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 MEM. Quis est iste, qui dixit ut fieret, Domino non iubente?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 MEM. Ex ore Altissimi non egredientur nec mala nec bona?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 MEM. Quid murmuravit homo vivens, vir pro peccatis suis?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 NUN. Scrutemur vias nostras, et quæramus, et revertamur ad Dominum.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 NUN. Levemus corda nostra cum manibus ad Dominum in cælos.
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 NUN. Nos inique egimus, et ad iracundiam provocavimus: idcirco tu inexorabilis es.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 SAMECH. Operuisti in furore, et percussisti nos: occidisti, nec pepercisti.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 SAMECH. Opposuisti nubem tibi, ne transeat oratio.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 SAMECH. Eradicationem, et abiectionem posuisti me in medio populorum.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 PHE. Aperuerunt super nos os suum omnes inimici.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 PHE. Formido, et laqueus facta est nobis vaticinatio, et contritio.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 PHE. Divisiones aquarum deduxit oculus meus, in contritione filiæ populi mei.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 AIN. Oculus meus afflictus est, nec tacuit, eo quod non esset requies,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 AIN. Donec respiceret et videret Dominus de cælis.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 AIN. Oculus meus deprædatus est animam meam in cunctis filiabus urbis meæ.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 SADE. Venatione ceperunt me quasi avem inimici mei gratis.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 SADE. Lapsa est in lacum vita mea, et posuerunt lapidem super me.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 SADE. Inundaverunt aquæ super caput meum: dixi: Perii.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 COPH. Invocavi nomen tuum Domine de lacu novissimo.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 COPH. Vocem meam audisti: ne avertas aurem tuam a singultu meo, et clamoribus.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 COPH. Appropinquasti in die, quando invocavi te: dixisti: Ne timeas.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 RES. Iudicasti Domine causam animæ meæ, Redemptor vitæ meæ.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 RES. Vidisti Domine iniquitatem illorum adversum me: iudica iudicium meum.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 RES. Vidisti omnem furorem, universas cogitationes eorum adversum me.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 SIN. Audisti opprobrium eorum Domine, omnes cogitationes eorum adversum me:
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 SIN. Labia insurgentium mihi; et meditationes eorum adversum me tota die.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 SIN. Sessionem eorum, et resurrectionem eorum vide, ego sum psalmus eorum.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 THAU. Redes eis vicem Domine iuxta opera manuum suarum.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 THAU. Dabis eis scutum cordis laborem tuum.
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 THAU. Persequeris in furore, et conteres eos sub cælis Domine.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
