Job 38
1 Respondens autem Dominus Iob de turbine, dixit:
Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Quis est iste involvens sententias sermonibus imperitis?
Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3 Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et responde mihi.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Ubi eras quando ponebam fundamenta terræ? indica mihi si habes intelligentiam.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Quis posuit mensuras eius, si nosti? vel quis tetendit super eam lineam?
Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6 Super quo bases illius solidatæ sunt? aut quis demisit lapidem angularem eius,
Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 Cum me laudarent simul astra matutina, et iubilarent omnes filii Dei?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8 Quis conclusit ostiis mare, quando erumpebat quasi de vulva procedens:
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 Cum ponerem nubem vestimentum eius, et caligine illud quasi pannis infantiæ obvolverem?
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10 Circumdedi illud terminis meis, et posui vectem, et ostia:
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11 Et dixi: Usque huc venies, et non procedes amplius, et hic confringes tumentes fluctus tuos.
og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12 Numquid post ortum tuum præcepisti diluculo, et ostendisti auroræ locum suum?
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 Et tenuisti concutiens extrema terræ, et excussisti impios ex ea?
saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 Restituetur ut lutum signaculum, et stabit sicut vestimentum:
saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 Auferetur ab impiis lux sua, et brachium excelsum confringetur.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Numquid ingressus es profunda maris, et in novissimis abyssi deambulasti?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17 Numquid apertæ sunt tibi portæ mortis, et ostia tenebrosa vidisti?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Numquid considerasti latitudinem terræ? indica mihi, si nosti, omnia.
Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 In qua via lux habitet, et tenebrarum quis locus sit:
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 Ut ducas unumquodque ad terminos suos, et intelligas semitas domus eius.
saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21 Sciebas tunc quod nasciturus esses? et numerum dierum tuorum noveras?
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Numquid ingressus es thesauros nivis, aut thesauros grandinis aspexisti,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Quæ præparavi in tempus hostis, in diem pugnæ et belli?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Per quam viam spargitur lux, dividitur æstus super terram?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Quis dedit vehementissimo imbri cursum, et viam sonantis tonitrui,
Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 Ut plueret super terram absque homine in deserto, ubi nullus mortalium commoratur,
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 Ut impleret inviam et desolatam, et produceret herbas virentes?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Quis est pluviæ pater? vel quis genuit stillas roris?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29 De cuius utero egressa est glacies? et gelu de cælo quis genuit?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 In similitudinem lapidis aquæ durantur, et superficies abyssi constringitur.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Numquid coniungere valebis micantes stellas Pleiadas, aut gyrum Arcturi poteris dissipare?
Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32 Numquid producis Luciferum in tempore suo, et Vesperum super filios terræ consurgere facis?
Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Numquid nosti ordinem cæli, et pones rationem eius in terra?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Numquid elevabis in nebula vocem tuam, et impetus aquarum operiet te?
Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35 Numquid mittes fulgura, et ibunt, et revertentia dicent tibi: Adsumus?
Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36 Quis posuit in visceribus hominis sapientiam? vel quis dedit gallo intelligentiam?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Quis enarrabit cælorum rationem, et concentum cæli quis dormire faciet?
Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 Quando fundebatur pulvis in terra, et glebæ compingebantur?
naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Numquid capies leænæ prædam, et animam catulorum eius implebis,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40 Quando cubant in antris, et in specubus insidiantur?
naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41 Quis præparat corvo escam suam, quando pulli eius clamant ad Deum, vagantes, eo quod non habeant cibos?
Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
