Job 38
1 Respondens autem Dominus Iob de turbine, dixit:
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Quis est iste involvens sententias sermonibus imperitis?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et responde mihi.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Ubi eras quando ponebam fundamenta terræ? indica mihi si habes intelligentiam.
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Quis posuit mensuras eius, si nosti? vel quis tetendit super eam lineam?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Super quo bases illius solidatæ sunt? aut quis demisit lapidem angularem eius,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 Cum me laudarent simul astra matutina, et iubilarent omnes filii Dei?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Quis conclusit ostiis mare, quando erumpebat quasi de vulva procedens:
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 Cum ponerem nubem vestimentum eius, et caligine illud quasi pannis infantiæ obvolverem?
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 Circumdedi illud terminis meis, et posui vectem, et ostia:
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 Et dixi: Usque huc venies, et non procedes amplius, et hic confringes tumentes fluctus tuos.
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Numquid post ortum tuum præcepisti diluculo, et ostendisti auroræ locum suum?
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 Et tenuisti concutiens extrema terræ, et excussisti impios ex ea?
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 Restituetur ut lutum signaculum, et stabit sicut vestimentum:
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 Auferetur ab impiis lux sua, et brachium excelsum confringetur.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Numquid ingressus es profunda maris, et in novissimis abyssi deambulasti?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Numquid apertæ sunt tibi portæ mortis, et ostia tenebrosa vidisti?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Numquid considerasti latitudinem terræ? indica mihi, si nosti, omnia.
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 In qua via lux habitet, et tenebrarum quis locus sit:
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 Ut ducas unumquodque ad terminos suos, et intelligas semitas domus eius.
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Sciebas tunc quod nasciturus esses? et numerum dierum tuorum noveras?
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Numquid ingressus es thesauros nivis, aut thesauros grandinis aspexisti,
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 Quæ præparavi in tempus hostis, in diem pugnæ et belli?
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Per quam viam spargitur lux, dividitur æstus super terram?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Quis dedit vehementissimo imbri cursum, et viam sonantis tonitrui,
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 Ut plueret super terram absque homine in deserto, ubi nullus mortalium commoratur,
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 Ut impleret inviam et desolatam, et produceret herbas virentes?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Quis est pluviæ pater? vel quis genuit stillas roris?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 De cuius utero egressa est glacies? et gelu de cælo quis genuit?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 In similitudinem lapidis aquæ durantur, et superficies abyssi constringitur.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Numquid coniungere valebis micantes stellas Pleiadas, aut gyrum Arcturi poteris dissipare?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Numquid producis Luciferum in tempore suo, et Vesperum super filios terræ consurgere facis?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Numquid nosti ordinem cæli, et pones rationem eius in terra?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Numquid elevabis in nebula vocem tuam, et impetus aquarum operiet te?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Numquid mittes fulgura, et ibunt, et revertentia dicent tibi: Adsumus?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Quis posuit in visceribus hominis sapientiam? vel quis dedit gallo intelligentiam?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Quis enarrabit cælorum rationem, et concentum cæli quis dormire faciet?
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 Quando fundebatur pulvis in terra, et glebæ compingebantur?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Numquid capies leænæ prædam, et animam catulorum eius implebis,
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 Quando cubant in antris, et in specubus insidiantur?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Quis præparat corvo escam suam, quando pulli eius clamant ad Deum, vagantes, eo quod non habeant cibos?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
