Job 35

1 Igitur Eliu hæc rursum locutus est:

Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

2 Numquid æqua tibi videtur tua cogitatio, ut diceres: Iustior sum Deo?

Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

3 Dixisti enim: Non tibi placet quod rectum est: vel quid tibi proderit, si ego peccavero?

at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

4 Itaque ego respondebo sermonibus tuis, et amicis tuis tecum.

Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

5 Suspice cælum et intuere, et contemplare æthera quod altior te sit.

Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

6 Si peccaveris, quid ei nocebis? et si multiplicatæ fuerint iniquitates tuæ, quid facies contra eum?

Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

7 Porro si iuste egeris, quid donabis ei, aut quid de manu tua accipiet?

Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

8 Homini, qui similis tui est, nocebit impietas tua: et filium hominis adiuvabit iustitia tua.

Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

9 Propter multitudinem calumniatorum clamabunt: et eiulabunt propter vim brachii tyrannorum.

Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

10 Et non dixit: Ubi est Deus, qui fecit me, qui dedit carmina in nocte,

Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

11 Qui docet nos super iumenta terræ, et super volucres cæli erudit nos?

som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Ibi clamabunt, et non exaudiet, propter superbiam malorum.

Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

13 Non ergo frustra audiet Deus, et Omnipotens causas singulorum intuebitur.

Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

14 Etiam cum dixeris: Non considerat: iudicare coram illo, et expecta eum.

Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

15 Nunc enim non infert furorem suum, nec ulciscitur scelus valde.

Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

16 Ergo Iob frustra aperit os suum, et absque scientia verba multiplicat.

Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.