Isaiæ 24
1 Ecce Dominus dissipabit terram, et nudabit eam, et affliget faciem eius, et disperget habitatores eius.
Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;
2 Et erit sicut populus, sic sacerdos: et sicut servus, sic dominus eius: sicut ancilla, sic domina eius: sicut emens, sic ille qui vendit: sicut fœnerator, sic is qui mutuum accipit: sicut qui repetit, sic qui debet.
det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.
3 Dissipatione dissipabitur terra, et direptione prædabitur. Dominus enim locutus est verbum hoc.
Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
4 Luxit, et defluxit terra, et infirmata est: defluxit orbis, infirmata est altitudo populi terræ.
Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
5 Et terra infecta est ab habitatoribus suis: quia transgressi sunt leges, mutaverunt ius, dissipaverunt fœdus sempiternum.
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.
6 Propter hoc maledictio vorabit terram, et peccabunt habitatores eius: ideoque insanient cultores eius, et relinquentur homines pauci.
Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.
7 Luxit vindemia, infirmata est vitis, ingemuerunt omnes qui lætabantur corde.
Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
8 Cessavit gaudium tympanorum, quievit sonitus lætantium, conticuit dulcedo citharæ.
Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
9 Cum cantico non bibent vinum: amara erit potio bibentibus illam.
De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
10 Attrita est civitas vanitatis, clausa est omnis domus nullo introeunte.
Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
11 Clamor erit super vino in plateis: deserta est omnia lætitia: translatum est gaudium terræ.
Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
12 Relicta est in urbe solitudo, et calamitas opprimet portas.
I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
13 Quia hæc erunt in medio terræ, in medio populorum: quomodo si paucæ olivæ, quæ remanserunt, excutiantur ex olea: et racemi, cum fuerit finita vindemia.
Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:
14 Hi levabunt vocem suam, atque laudabunt: cum glorificatus fuerit Dominus, hinnient de mari.
Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:
15 Propter hoc in doctrinis glorificate Dominum: in insulis maris nomen Domini Dei Israel.
»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«
16 A finibus terræ laudes audivimus, gloriam Iusti. Et dixi: Secretum meum mihi, secretum meum mihi, væ mihi: prævaricantes prævaricati sunt, et prævaricatione transgressorum prævaricati sunt.
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
17 Formido, et fovea, et laqueus super te, qui habitator es terræ.
Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!
18 Et erit: Qui fugerit a voce formidinis, cadet in foveam: et qui se explicaverit de fovea, tenebitur laqueo: quia cataractæ de excelsis apertæ sunt, et concutientur fundamenta terræ.
Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.
19 Confractione confringetur terra, contritione conteretur terra, commotione commovebitur terra,
Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
20 agitatione agitabitur terra sicut ebrius, et auferetur quasi tabernaculum unius noctis: et gravabit eam iniquitas sua, et corruet, et non adiiciet ut resurgat.
Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.
21 Et erit: In die illa visitabit Dominus super militiam cæli in excelso: et super reges terræ, qui sunt super terram.
Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.
22 Et congregabuntur in congregatione unius fascis in lacum, et claudentur ibi in carcere: et post multos dies visitabuntur.
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.
23 Et erubescet luna, et confundetur sol, cum regnaverit Dominus exercituum in monte Sion, et in Ierusalem, et in conspectu senum suorum fuerit glorificatus.
Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
