< Deuteronomii 14 >

1 Filii estote Domini Dei vestri: non vos incidetis, nec facietis calvitium super mortuo.
Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.
2 Quoniam populus sanctus es Domino Deo tuo: et te elegit ut sis ei in populum peculiarem de cunctis gentibus, quæ sunt super terram.
Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
3 Ne comedatis quæ immunda sunt.
Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.
4 Hoc est animal, quod comedere debetis, bovem, et ovem, et capram,
Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;
5 cervum et capream, bubalum, tragelaphum, pygargum, orygem, camelopardalum.
Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.
6 Omne animal quod in duas partes findit ungulam, et ruminat, comedetis.
Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.
7 De his autem, quæ ruminant, et ungulam non findunt, comedere non debetis, ut camelum, leporem, chœrogryllum: hæc quia ruminant, et non dividunt ungulam, immunda erunt vobis.
Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;
8 Sus quoque quoniam dividat ungulam, et non ruminat, immunda erit. Carnibus eorum non vescemini, et cadavera non tangetis.
og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.
9 Hæc comedetis ex omnibus quæ morantur in aquis: Quæ habent pinnulas et squamas, comedite:
Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.
10 quæ absque pinnulis et squamis sunt, ne comedatis, quia immunda sunt.
Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.
11 Omnes aves mundas comedite.
I maa æde hver ren Fugl.
12 Immundas ne comedatis: aquilam scilicet, et gryphem, et haliæetum,
Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen
13 ixion, et vulturem ac milvum iuxta genus suum:
og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter
14 et omne corvini generis,
og alle Ravne med deres Arter
15 et struthionem, ac noctuam, et larum, atque accipitrem iuxta genus suum:
og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,
16 herodium ac cygnum, et ibin,
Falken og Hornuglen og Viben
17 ac mergulum, porphyrionem, et nycticoracem,
og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren
18 onocrotalum, et charadrium, singula in genere suo: upupam quoque et vespertilionem.
og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.
19 Et omne quod reptat et pennulas habet, immundum erit, et non comedetur.
Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.
20 Omne quod mundum est, comedite.
I maa æde hver ren Fugl.
21 Quidquid autem morticinum est, ne vescamini ex eo. Peregrino, qui intra portas tuas est, da ut comedat, aut vende ei: quia tu populus sanctus Domini Dei tui es. Non coques hœdum in lacte matris suæ.
I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.
22 Decimam partem separabis de cunctis fructibus tuis qui nascuntur in terra per annos singulos,
Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.
23 et comedes in conspectu Domini Dei tui in loco, quem elegerit, ut in eo nomen illius invocetur, decimam frumenti tui, et vini, et olei, et primogenita de armentis et ovibus tuis: ut discas timere Dominum Deum tuum omni tempore.
Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.
24 Cum autem longior fuerit via, et locus quem elegerit Dominus Deus tuus, tibique benedixerit, nec potueris ad eum hæc cuncta portare,
Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:
25 vendes omnia, et in pretium rediges, portabisque manu tua, et proficisceris ad locum, quem elegerit Dominus Deus tuus:
Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
26 et emes ex eadem pecunia quidquid tibi placuerit, sive ex armentis, sive ex ovibus, vinum quoque et siceram, et omne quod desiderat anima tua: et comedes coram Domino Deo tuo, et epulaberis tu et domus tua:
Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
27 et Levites qui intra portas tuas est, cave ne derelinquas eum, quia non habet aliam partem in possessione tua.
Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
28 Anno tertio separabis aliam decimam ex omnibus quæ nascuntur tibi eo tempore: et repones intra ianuas tuas.
Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
29 Venietque Levites qui aliam non habet partem nec possessionem tecum, et peregrinus ac pupillus et vidua, qui intra portas tuas sunt, et comedent et saturabuntur: ut benedicat tibi Dominus Deus tuus in cunctis operibus manuum tuarum quæ feceris.
Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.

< Deuteronomii 14 >