Canticum Canticorum 1
Højsangen, som er af Salomo.
2 [Sponsa Osculetur me osculo oris sui; quia meliora sunt ubera tua vino,
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 fragrantia unguentis optimis. Oleum effusum nomen tuum; ideo adolescentulæ dilexerunt te.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Chorus Adolescentularum Trahe me, post te curremus in odorem unguentorum tuorum. Introduxit me rex in cellaria sua; exsultabimus et lætabimur in te, memores uberum tuorum super vinum. Recti diligunt te.
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 Sponsa Nigra sum, sed formosa, filiæ Jerusalem, sicut tabernacula Cedar, sicut pelles Salomonis.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Nolite me considerare quod fusca sim, quia decoloravit me sol. Filii matris meæ pugnaverunt contra me; posuerunt me custodem in vineis: vineam meam non custodivi.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Indica mihi, quem diligit anima mea, ubi pascas, ubi cubes in meridie, ne vagari incipiam post greges sodalium tuorum.
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 Sponsus Si ignoras te, o pulcherrima inter mulieres, egredere, et abi post vestigia gregum, et pasce hædos tuos juxta tabernacula pastorum.
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 Equitatui meo in curribus Pharaonis assimilavi te, amica mea.
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Pulchræ sunt genæ tuæ sicut turturis; collum tuum sicut monilia.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 Murenulas aureas faciemus tibi, vermiculatas argento.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 Sponsa Dum esset rex in accubitu suo, nardus mea dedit odorem suum.
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 Fasciculus myrrhæ dilectus meus mihi; inter ubera mea commorabitur.
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 Botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 Sponsus Ecce tu pulchra es, amica mea! ecce tu pulchra es! Oculi tui columbarum.
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 Sponsa Ecce tu pulcher es, dilecte mi, et decorus! Lectulus noster floridus.
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 Tigna domorum nostrarum cedrina, laquearia nostra cypressina.]
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
