Psalmorum 95

1 Laus cantici ipsi David. [Venite, exsultemus Domino; jubilemus Deo salutari nostro;

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 præoccupemus faciem ejus in confessione, et in psalmis jubilemus ei:

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3 quoniam Deus magnus Dominus, et rex magnus super omnes deos.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitudines montium ipsius sunt;

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 quoniam ipsius est mare, et ipse fecit illud, et siccam manus ejus formaverunt.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Venite, adoremus, et procidamus, et ploremus ante Dominum qui fecit nos:

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 quia ipse est Dominus Deus noster, et nos populus pascuæ ejus, et oves manus ejus.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 Hodie si vocem ejus audieritis, nolite obdurare corda vestra

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 sicut in irritatione, secundum diem tentationis in deserto, ubi tentaverunt me patres vestri: probaverunt me, et viderunt opera mea.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Quadraginta annis offensus fui generationi illi, et dixi: Semper hi errant corde.

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Et isti non cognoverunt vias meas: ut juravi in ira mea: Si introibunt in requiem meam.]

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!