Psalmorum 74
1 Intellectus Asaph. [Ut quid, Deus, repulisti in finem, iratus est furor tuus super oves pascuæ tuæ?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Memor esto congregationis tuæ, quam possedisti ab initio. Redemisti virgam hæreditatis tuæ, mons Sion, in quo habitasti in eo.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Leva manus tuas in superbias eorum in finem: quanta malignatus est inimicus in sancto!
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Et gloriati sunt qui oderunt te in medio solemnitatis tuæ; posuerunt signa sua, signa:
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 et non cognoverunt sicut in exitu super summum. Quasi in silva lignorum securibus
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 exciderunt januas ejus in idipsum; in securi et ascia dejecerunt eam.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Incenderunt igni sanctuarium tuum; in terra polluerunt tabernaculum nominis tui.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Dixerunt in corde suo cognatio eorum simul: Quiescere faciamus omnes dies festos Dei a terra.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Signa nostra non vidimus; jam non est propheta; et nos non cognoscet amplius.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Usquequo, Deus, improperabit inimicus? irritat adversarius nomen tuum in finem?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Ut quid avertis manum tuam, et dexteram tuam de medio sinu tuo in finem?
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Deus autem rex noster ante sæcula: operatus est salutem in medio terræ.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Tu confirmasti in virtute tua mare; contribulasti capita draconum in aquis.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Tu confregisti capita draconis; dedisti eum escam populis Æthiopum.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Tu dirupisti fontes et torrentes; tu siccasti fluvios Ethan.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Tuus est dies, et tua est nox; tu fabricatus es auroram et solem.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Tu fecisti omnes terminos terræ; æstatem et ver tu plasmasti ea.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Memor esto hujus: inimicus improperavit Domino, et populus insipiens incitavit nomen tuum.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Ne tradas bestiis animas confitentes tibi, et animas pauperum tuorum ne obliviscaris in finem.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Respice in testamentum tuum, quia repleti sunt qui obscurati sunt terræ domibus iniquitatum.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Ne avertatur humilis factus confusus; pauper et inops laudabunt nomen tuum.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Exsurge, Deus, judica causam tuam; memor esto improperiorum tuorum, eorum quæ ab insipiente sunt tota die.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Ne obliviscaris voces inimicorum tuorum: superbia eorum qui te oderunt ascendit semper.]
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
