Psalmorum 7
1 Psalmus David, quem cantavit Domino pro verbis Chusi, filii Jemini. [Domine Deus meus, in te speravi; salvum me fac ex omnibus persequentibus me, et libera me:
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 nequando rapiat ut leo animam meam, dum non est qui redimat, neque qui salvum faciat.
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 Domine Deus meus, si feci istud, si est iniquitas in manibus meis,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 si reddidi retribuentibus mihi mala, decidam merito ab inimicis meis inanis.
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 Persequatur inimicus animam meam, et comprehendat; et conculcet in terra vitam meam, et gloriam meam in pulverem deducat.
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 Exsurge, Domine, in ira tua, et exaltare in finibus inimicorum meorum: et exsurge, Domine Deus meus, in præcepto quod mandasti,
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 et synagoga populorum circumdabit te: et propter hanc in altum regredere:
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Dominus judicat populos. Judica me, Domine, secundum justitiam meam, et secundum innocentiam meam super me.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 Consumetur nequitia peccatorum, et diriges justum, scrutans corda et renes, Deus.
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Justum adjutorium meum a Domino, qui salvos facit rectos corde.
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Deus judex justus, fortis, et patiens; numquid irascitur per singulos dies?
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 Nisi conversi fueritis, gladium suum vibrabit; arcum suum tetendit, et paravit illum.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Et in eo paravit vasa mortis, sagittas suas ardentibus effecit.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Ecce parturiit injustitiam; concepit dolorem, et peperit iniquitatem.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 Lacum aperuit, et effodit eum; et incidit in foveam quam fecit.
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 Convertetur dolor ejus in caput ejus, et in verticem ipsius iniquitas ejus descendet.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 Confitebor Domino secundum justitiam ejus, et psallam nomini Domini altissimi.]
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
