Psalmorum 66
1 In finem. Canticum psalmi resurrectionis. [Jubilate Deo, omnis terra;
Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 psalmum dicite nomini ejus; date gloriam laudi ejus.
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Dicite Deo: Quam terribilia sunt opera tua, Domine! in multitudine virtutis tuæ mentientur tibi inimici tui.
sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 Omnis terra adoret te, et psallat tibi; psalmum dicat nomini tuo.
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
5 Venite, et videte opera Dei: terribilis in consiliis super filios hominum.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 Qui convertit mare in aridam; in flumine pertransibunt pede: ibi lætabimur in ipso.
Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Qui dominatur in virtute sua in æternum; oculi ejus super gentes respiciunt: qui exasperant non exaltentur in semetipsis.
Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Benedicite, gentes, Deum nostrum, et auditam facite vocem laudis ejus:
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 qui posuit animam meam ad vitam, et non dedit in commotionem pedes meos.
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 Quoniam probasti nos, Deus; igne nos examinasti, sicut examinatur argentum.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Induxisti nos in laqueum; posuisti tribulationes in dorso nostro;
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
12 imposuisti homines super capita nostra. Transivimus per ignem et aquam, et eduxisti nos in refrigerium.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 Introibo in domum tuam in holocaustis; reddam tibi vota mea
Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 quæ distinxerunt labia mea: et locutum est os meum in tribulatione mea.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Holocausta medullata offeram tibi, cum incenso arietum; offeram tibi boves cum hircis.
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Venite, audite, et narrabo, omnes qui timetis Deum, quanta fecit animæ meæ.
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Ad ipsum ore meo clamavi, et exaltavi sub lingua mea.
Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Iniquitatem si aspexi in corde meo, non exaudiet Dominus.
Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 Propterea exaudivit Deus, et attendit voci deprecationis meæ.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Benedictus Deus, qui non amovit orationem meam, et misericordiam suam a me.]
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
