< Psalmorum 65 >
1 In finem. Psalmus David, canticum Jeremiæ et Ezechielis populo transmigrationis, cum inciperent exire. [Te decet hymnus, Deus, in Sion, et tibi reddetur votum in Jerusalem.
(Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig på Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
2 Exaudi orationem meam; ad te omnis caro veniet.
alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.
3 Verba iniquorum prævaluerunt super nos, et impietatibus nostris tu propitiaberis.
Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
4 Beatus quem elegisti et assumpsisti: inhabitabit in atriis tuis. Replebimur in bonis domus tuæ; sanctum est templum tuum,
Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
5 mirabile in æquitate. Exaudi nos, Deus, salutaris noster, spes omnium finium terræ, et in mari longe.
Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
6 Præparans montes in virtute tua, accinctus potentia;
du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,
7 qui conturbas profundum maris, sonum fluctuum ejus. Turbabuntur gentes,
du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
8 et timebunt qui habitant terminos a signis tuis; exitus matutini et vespere delectabis.
så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
9 Visitasti terram, et inebriasti eam; multiplicasti locupletare eam. Flumen Dei repletum est aquis; parasti cibum illorum: quoniam ita est præparatio ejus.
Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
10 Rivos ejus inebria; multiplica genimina ejus: in stillicidiis ejus lætabitur germinans.
du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
11 Benedices coronæ anni benignitatis tuæ, et campi tui replebuntur ubertate.
Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;
12 Pinguescent speciosa deserti, et exsultatione colles accingentur.
de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
13 Induti sunt arietes ovium, et valles abundabunt frumento; clamabunt, etenim hymnum dicent.]
Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!