< Psalmorum 65 >
1 In finem. Psalmus David, canticum Jeremiæ et Ezechielis populo transmigrationis, cum inciperent exire. [Te decet hymnus, Deus, in Sion, et tibi reddetur votum in Jerusalem.
Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
2 Exaudi orationem meam; ad te omnis caro veniet.
Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
3 Verba iniquorum prævaluerunt super nos, et impietatibus nostris tu propitiaberis.
alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.
4 Beatus quem elegisti et assumpsisti: inhabitabit in atriis tuis. Replebimur in bonis domus tuæ; sanctum est templum tuum,
Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
5 mirabile in æquitate. Exaudi nos, Deus, salutaris noster, spes omnium finium terræ, et in mari longe.
Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6 Præparans montes in virtute tua, accinctus potentia;
Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
7 qui conturbas profundum maris, sonum fluctuum ejus. Turbabuntur gentes,
du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
8 et timebunt qui habitant terminos a signis tuis; exitus matutini et vespere delectabis.
du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
9 Visitasti terram, et inebriasti eam; multiplicasti locupletare eam. Flumen Dei repletum est aquis; parasti cibum illorum: quoniam ita est præparatio ejus.
saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
10 Rivos ejus inebria; multiplica genimina ejus: in stillicidiis ejus lætabitur germinans.
Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
11 Benedices coronæ anni benignitatis tuæ, et campi tui replebuntur ubertate.
du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
12 Pinguescent speciosa deserti, et exsultatione colles accingentur.
Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;
13 Induti sunt arietes ovium, et valles abundabunt frumento; clamabunt, etenim hymnum dicent.]
de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!