Psalmorum 61

1 In finem. In hymnis David. [Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.]

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.