Psalmorum 54

1 In finem, in carminibus. Intellectus David, cum venissent Ziphæi, et dixissent ad Saul: Nonne David absconditus est apud nos? [Deus, in nomine tuo salvum me fac, et in virtute tua judica me.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David,

2 Deus, exaudi orationem meam; auribus percipe verba oris mei.

da Zifiterne kom og sagde til Saul: »David har skjult sig hos os.«

3 Quoniam alieni insurrexerunt adversum me, et fortes quæsierunt animam meam, et non proposuerunt Deum ante conspectum suum.

Frels mig, o Gud, ved dit Navn og skaf mig min Ret ved din Vælde,

4 Ecce enim Deus adjuvat me, et Dominus susceptor est animæ meæ.

hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!

5 Averte mala inimicis meis; et in veritate tua disperde illos.

Thi frække staar op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. (Sela)

6 Voluntarie sacrificabo tibi, et confitebor nomini tuo, Domine, quoniam bonum est.

Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

7 Quoniam ex omni tribulatione eripuisti me, et super inimicos meos despexit oculus meus.]

Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed! Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt; thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!