Psalmorum 52

1 In finem. Intellectus David, cum venit Doëg Idumæus, et nuntiavit Sauli: Venit David in domum Achimelech. [Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

2 Tota die injustitiam cogitavit lingua tua; sicut novacula acuta fecisti dolum.

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

3 Dilexisti malitiam super benignitatem; iniquitatem magis quam loqui æquitatem.

Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

4 Dilexisti omnia verba præcipitationis; lingua dolosa.

Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

5 Propterea Deus destruet te in finem; evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo, et radicem tuam de terra viventium.

Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

6 Videbunt justi, et timebunt; et super eum ridebunt, et dicent:

Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

7 Ecce homo qui non posuit Deum adjutorem suum; sed speravit in multitudine divitiarum suarum, et prævaluit in vanitate sua.

Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

8 Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei; speravi in misericordia Dei, in æternum et in sæculum sæculi.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

9 Confitebor tibi in sæculum, quia fecisti; et exspectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.]

Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.