Psalmorum 51
1 In finem. Psalmus David, cum venit ad eum Nathan propheta, quando intravit ad Bethsabee. [Miserere mei, Deus, secundum magnam misericordiam tuam; et secundum multitudinem miserationum tuarum, dele iniquitatem meam.
Til Sangmesteren. En Salme af David,
2 Amplius lava me ab iniquitate mea, et a peccato meo munda me.
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 Quoniam iniquitatem meam ego cognosco, et peccatum meum contra me est semper.
Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
4 Tibi soli peccavi, et malum coram te feci; ut justificeris in sermonibus tuis, et vincas cum judicaris.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5 Ecce enim in iniquitatibus conceptus sum, et in peccatis concepit me mater mea.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
6 Ecce enim veritatem dilexisti; incerta et occulta sapientiæ tuæ manifestasti mihi.
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
7 Asperges me hyssopo, et mundabor; lavabis me, et super nivem dealbabor.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8 Auditui meo dabis gaudium et lætitiam, et exsultabunt ossa humiliata.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
9 Averte faciem tuam a peccatis meis, et omnes iniquitates meas dele.
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
10 Cor mundum crea in me, Deus, et spiritum rectum innova in visceribus meis.
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
11 Ne projicias me a facie tua, et spiritum sanctum tuum ne auferas a me.
skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12 Redde mihi lætitiam salutaris tui, et spiritu principali confirma me.
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
13 Docebo iniquos vias tuas, et impii ad te convertentur.
kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
14 Libera me de sanguinibus, Deus, Deus salutis meæ, et exsultabit lingua mea justitiam tuam.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
15 Domine, labia mea aperies, et os meum annuntiabit laudem tuam.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
16 Quoniam si voluisses sacrificium, dedissem utique; holocaustis non delectaberis.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
17 Sacrificium Deo spiritus contribulatus; cor contritum et humiliatum, Deus, non despicies.
Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
18 Benigne fac, Domine, in bona voluntate tua Sion, ut ædificentur muri Jerusalem.
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
19 Tunc acceptabis sacrificium justitiæ, oblationes et holocausta; tunc imponent super altare tuum vitulos.]
Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
