< Psalmorum 47 >
1 In finem, pro filiis Core. Psalmus. [Omnes gentes, plaudite manibus; jubilate Deo in voce exsultationis:
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
2 quoniam Dominus excelsus, terribilis, rex magnus super omnem terram.
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
3 Subjecit populos nobis, et gentes sub pedibus nostris.
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
4 Elegit nobis hæreditatem suam; speciem Jacob quam dilexit.
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
5 Ascendit Deus in jubilo, et Dominus in voce tubæ.
Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
6 Psallite Deo nostro, psallite; psallite regi nostro, psallite:
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
7 quoniam rex omnis terræ Deus, psallite sapienter.
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
8 Regnabit Deus super gentes; Deus sedet super sedem sanctam suam.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.
9 Principes populorum congregati sunt cum Deo Abraham, quoniam dii fortes terræ vehementer elevati sunt.]
Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!