Psalmorum 46

1 In finem, filiis Core, pro arcanis. Psalmus. [Deus noster refugium et virtus; adjutor in tribulationibus quæ invenerunt nos nimis.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

2 Propterea non timebimus dum turbabitur terra, et transferentur montes in cor maris.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

3 Sonuerunt, et turbatæ sunt aquæ eorum; conturbati sunt montes in fortitudine ejus.

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

4 Fluminis impetus lætificat civitatem Dei: sanctificavit tabernaculum suum Altissimus.

om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

5 Deus in medio ejus, non commovebitur; adjuvabit eam Deus mane diluculo.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

6 Conturbatæ sunt gentes, et inclinata sunt regna: dedit vocem suam, mota est terra.

Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

7 Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

8 Venite, et videte opera Domini, quæ posuit prodigia super terram,

Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 auferens bella usque ad finem terræ. Arcum conteret, et confringet arma, et scuta comburet igni.

Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

10 Vacate, et videte quoniam ego sum Deus; exaltabor in gentibus, et exaltabor in terra.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

11 Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.]

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)