Psalmorum 33
1 Psalmus David. [Exsultate, justi, in Domino; rectos decet collaudatio.
Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
2 Confitemini Domino in cithara; in psalterio decem chordarum psallite illi.
Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
3 Cantate ei canticum novum; bene psallite ei in vociferatione.
Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
4 Quia rectum est verbum Domini, et omnia opera ejus in fide.
Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
5 Diligit misericordiam et judicium; misericordia Domini plena est terra.
Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Verbo Domini cæli firmati sunt, et spiritu oris ejus omnis virtus eorum.
Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
7 Congregans sicut in utre aquas maris; ponens in thesauris abyssos.
Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
8 Timeat Dominum omnis terra; ab eo autem commoveantur omnes inhabitantes orbem.
Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
9 Quoniam ipse dixit, et facta sunt; ipse mandavit et creata sunt.
Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
10 Dominus dissipat consilia gentium; reprobat autem cogitationes populorum, et reprobat consilia principum.
Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
11 Consilium autem Domini in æternum manet; cogitationes cordis ejus in generatione et generationem.
Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Beata gens cujus est Dominus Deus ejus; populus quem elegit in hæreditatem sibi.
Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 De cælo respexit Dominus; vidit omnes filios hominum.
Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
14 De præparato habitaculo suo respexit super omnes qui habitant terram:
Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
15 qui finxit sigillatim corda eorum; qui intelligit omnia opera eorum.
Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
16 Non salvatur rex per multam virtutem, et gigas non salvabitur in multitudine virtutis suæ.
En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
17 Fallax equus ad salutem; in abundantia autem virtutis suæ non salvabitur.
Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18 Ecce oculi Domini super metuentes eum, et in eis qui sperant super misericordia ejus:
Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 ut eruat a morte animas eorum, et alat eos in fame.
for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
20 Anima nostra sustinet Dominum, quoniam adjutor et protector noster est.
Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 Quia in eo lætabitur cor nostrum, et in nomine sancto ejus speravimus.
Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Fiat misericordia tua, Domine, super nos, quemadmodum speravimus in te.]
Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
