Psalmorum 26

1 In finem. Psalmus David. [Judica me, Domine, quoniam ego in innocentia mea ingressus sum, et in Domino sperans non infirmabor.

Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

2 Proba me, Domine, et tenta me; ure renes meos et cor meum.

Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Quoniam misericordia tua ante oculos meos est, et complacui in veritate tua.

thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.

4 Non sedi cum concilio vanitatis, et cum iniqua gerentibus non introibo.

Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

5 Odivi ecclesiam malignantium, et cum impiis non sedebo.

Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

6 Lavabo inter innocentes manus meas, et circumdabo altare tuum, Domine:

Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!

7 ut audiam vocem laudis, et enarrem universa mirabilia tua.

for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.

8 Domine, dilexi decorem domus tuæ, et locum habitationis gloriæ tuæ.

Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

9 Ne perdas cum impiis, Deus, animam meam, et cum viris sanguinum vitam meam:

Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,

10 in quorum manibus iniquitates sunt; dextera eorum repleta est muneribus.

i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.

11 Ego autem in innocentia mea ingressus sum; redime me, et miserere mei.

Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!

12 Pes meus stetit in directo; in ecclesiis benedicam te, Domine.]

Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.