< Psalmorum 23 >

1 Psalmus David. [Dominus regit me, et nihil mihi deerit:
En Salme af David. HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
2 in loco pascuæ, ibi me collocavit. Super aquam refectionis educavit me;
han lader mig ligge paa grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
3 animam meam convertit. Deduxit me super semitas justitiæ propter nomen suum.
han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
4 Nam etsi ambulavero in medio umbræ mortis, non timebo mala, quoniam tu mecum es. Virga tua, et baculus tuus, ipsa me consolata sunt.
Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5 Parasti in conspectu meo mensam adversus eos qui tribulant me; impinguasti in oleo caput meum: et calix meus inebrians, quam præclarus est!
I mine Fjenders Paasyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
6 Et misericordia tua subsequetur me omnibus diebus vitæ meæ; et ut inhabitem in domo Domini in longitudinem dierum.]
Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENS Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

< Psalmorum 23 >